ASO handlingsprogram 1981

ASO handlingsprogram 1981

ASO handlingsprogram 1981

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Al magt til kommunen!

Barrikade på Rue de la Chapelle marts 1871. Pariserkommunen blev efter 60 dage ved magten nedkæmpet i en blodig militæraktion, men har siden lagt navn til revolutionære visioner verden over. 

Midt i den apokalyptiske stemning, der præger venstrefløjen i disse år, spreder en positiv vision sig: kommunen. For nogle rummer dette begreb ligefrem ideen om det 21. århundredes revolution
https://www.information.dk/moti/2016/05/al-magt-kommunen

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

DR Kultur: Denne begivenhed er det tætteste Danmark har været på en rød revolution


En voldelig kamp mellem revolutionære arbejdere og politiet stod på i tre dage midt i København i 1918. Muligheden for en socialistisk revolution var helt reel – men den forsvandt hurtigt igen.
http://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/denne-begivenhed-er-det-taetteste-danmark-har-vaeret-paa-en-roed-revolution

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

26/5/16 Hyldest til lediggang!

I anledning af udgivelsen af Bertrand Russells essay HYLDEST TIL LEDIGGANG inviterer netmagasinet ATLAS til en debat med professor Steen Hildebrandt, filosof Klemens Kappel og Tune Revsgaard Nielsen fra “Gode Penge” og med Kristoffer Granov fra Atlas som vært

I debatten sætter vi spørgsmålstegn ved nogle af vores fundamentale antagelser om tilværelsen: Behøver vi virkelig arbejde så meget, og kan det passe, at djøfferne ved bedre end os selv, hvordan vi skal leve vores liv?

ATLAS inviterer gæsterne til at debattere, hvilke forestillinger om et godt liv, de mener, man skal basere sin tilværelse på.

Steen Hildebrandt, R, Ph.D., er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet. Fra 2014 Adjungeret professor i lederskab ved Center for virksomhedsudvikling og ledelse, Institut for Produktion og erhvervsøkonomi, CBS, Handelshøjskolen i København. Fra 2015 adjungeret professor ved Institut for filosofi og læring, Det samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

Klemens Kappel er på Cand.phil, cand.med og PhD og ansat ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Tidlere medlem af Det Etiske Råd

Tune Revsgaard Nielsen læser en international master i økonomisk historie ved Lund Universitet i Sverige og har en bachelor i historie og filosofi fra Syddansk Universitet. Han har igennem sine studier haft fokus på bl.a Silvio Gesell og John Maynard Keynes teoretiske arbejde og skriver jævnligt indlæg og kronikker om økonomi og politik. En af hovedkræfterne bag http://www.godepenge.dk/
https://www.facebook.com/events/1105891972818934/

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

1. Mai 2016: KRIG MOD KRIGEN KRIG MOD ARBEJDE

antiarbejdeStaten kan sulte dig, sætte dig i fængsel, tvinge dig i arbejde og krig – intet af dette er forbudt af regeringen

PDF Krig mod krigen krig mod arbejdet

  1. Krig og markedet har siden oldtiden været to sider af samme sag. Foreningen af stat og marked opstår i oldtiden, fordi kongerne som regel kun kunne aflønne lejesoldater med guldmønter. Disse penge og det deraf opståede marked blev brugt i samfundet, hvilket betød, at der blev skabt et civilsamfund, hvis velstand var afhængig af krigenes succes, for at kunne forsyne soldaterne med mad, våben, tøj og underholdning, osv.

    2. Forbindelsen mellem markedet og krigen, var måden man tvang samfundet til at acceptere privat ejendom og lønarbejde. Dette er ikke sket frivilligt. Den tidlige industrialiserings fabrikker har virkeliggjort billedet på denne krig: arbejdernes blå uniform og fabriksfløjten, maskinernes rytme som marchrytme, hierarkiet, autoritetstro, arbejdsmoral og -disciplinen, volden mod strejkende arbejdere osv. Hvem kan holde ud at stå foran den samme maskine i timevis og lave samme ensidige bevægelser? Lønarbejdets historie er en historie om vold og atter vold, da det overhovedet ikke ville have været muligt uden militærisk pligt, tvang og disciplin, at få folk til at acceptere det. I Europa begyndte det med, at man ødelagde middelalderens landsbysamfund og commons, og der efter, gik man i gang med at gennemtvinge samme barbari i resten af verden ved hjælp af kolonialismen og krig. Dette forsætter stadig i hele verden i dag. I commons der før var kollektiv dyrkelse af jorden, opdræt af dyr og skovbrug af bønderne, blev der etableret skoler, veje og en slags middelklasse, der ønsker vestligt forbrug, samt en overklasse der røver landet, til fordel for vestlige lande. Derfor er der stadigvæk post-kolonial afhængighed og økonomisk og kulturelt udnyttelses i forhold til de “koloniale moderlande” årtier efter at kolonimagten er væk.

 

Der blev i 2014 anmeldt Anmeldte 21.700 erhvervsbetingede sygdomstilfælde, 32.065 sundhedsskadelige påvirkninger og 40.674 arbejdsulykker hvor af  37 med døden til følge (Arbejdsstyrelsen). I DK  døde 2.000 lønmodtager på et år på grund af arbejdsbetingede lidelser og  1.942 danskere samme år døde før pensionsalderen som følge stress eller kræft efter at have indåndet asbest – sygdomme de havde erhvervet sig på deres arbejde (ILO 2001).
  1. Hvad krig og markedet også har til fælles er at igennem staten, er arbejdstvang, sulten og fattigdommen påført af staten. Hvordan fik man arbejderne i Europa til at slide i fabrikkerne til at begynde med? De blev drevet til det af sult i byerne. Dem, som smuttede uden om systemet og prøvede at overleve ved at vagabonderede og tigge blev udsat for en klapjagt, for at sætte disse mennesker i arbejdshuse, tugthuse og andre fængselslignende steder. Dette er i dag blevet genskabt igennem kommunal aktivering af folk på overførselsindkomsten, kontanthjælpsloft og lignende. En indvending kan være, at der i kraft computere og globalisering, er blevet afskaffet de mest barbariske forhold ved industrialiseringen, i det mindste i velfærdsstaten Danmark. Men nej! Løbebåndet findes stadigvæk i nogle industrier og der hvor den er forsvundet lokalt, findes den i stedet globalt. Det er blevet udvidet til hele verden. Danmark er en station i produktionen på det globale løbebånd. Den enkelte arbejder skal løbe om kap med den indiske, franske og tyske lønmodtager. Det som alle arbejder har til fælles, er trussel om social deroute når disse i ikke leve op til samfundets normer. Lønmodtageren har aldrig penge nok til, reelt at holde op med at kunne arbejde og som arbejdsløs, har man ikke midlerne til at skabe sig en sikker økonomi, der kan give en meningsfuld tilværelse i de fællesskaber, man ønsker at være en del af. Mister man arbejdet eller arbejdsevnen, mister man også evnen til at være økonomisk “selvforsørgende” og til at blive anerkendt i samfundet. Kynismen i politikernes sprog er synligt, når disse kræver at man skal være “selvforsørgende”. Lønmodtagere får netop kun lønnen for deres arbejde og ikke hele den profit arbejdsgiveren får for produktet eller ydelsen når disse sælges på markedet. Lønmodtageren har ikke erhvervslivets produktionsmidler (fabrikker, naturresurser, transportmidler …). Dem der kan leve af andres menneskers arbejde er cheferne. Lønarbejdertilværelsen er et resultat af strukturel vold, som er at alting koster penge. Der findes ingen måde at leve uden for markedsøkonomien.

Der er også trussel og anvendelse af vold fra politiet mod alle som bryder med ejendomsretten som “kriminelle”, som efterlever profittens logik på den forkerte side af loven eller bz’ere der tager huse eller arbejdere som overtager fabrikken ved direkte aktion for at blive herre over deres egne liv ved at tage de ressourcer de har brug for. Ejendomsretten gør at individer og grupper ikke selv kan stille dem, der er de privilegerede i et samfund ved at drive forretning, til ansvar:  Den sultende kan ikke gå til bageren og tage brød, den boligløse kan ikke uden videre flytte ind i en tom bolig, og den der har brug for at arbejde, kan ikke uden videre gå hen et sted og starte med at arbejde der, den syge kan ikke tage på hospitalet eller apoteket få lægebehandling og medicin osv. Alt koster penge, over alt er behov et mål til midlet for at opnå profit. Ejendomsprincippet er aftalen mellem stat og borger, det er ikke en aftale om hvordan ressourcer kan bruges som brugsretten, men kun en aftale om at ingen anden må bruge en ting som man ejer. Dette betyder, pga. markedsøkonomien, at erhvervslivet bruger deres ejendomsret til at tjener kassen på andres menneskers behov. Ejendomsretten monopol på produktionsmidlerne, mens lønmodtagerne kun kan bruge samme ret til at sikre ting til deres overlevelse og komfort i privat forbruget.

 

  1. 4. Krig og markedet har det til fælles at den politiske elite vil aldrig reelt gøre op med ingen af disse. Begge skabes af staten igennem mobilisering af folk til massive økonomiske investeringer, opbyggelse af institutioner, osv. Dette kræver at legitimerer en massiv indgriben i civilsamfundet og udvidelse af statens magt over samfundet. Den politiske elite hverken kan eller vil ikke udfordre markedsøkonomiens misbrug og brug af lønarbejdere som producenter og forbrugere, fordi den politiske klasse som koordinerende klasse, ikke er en neutral part over for borgerne. Dens magt bygger netop på monopol på at være den formidlende i mellem borgerne igennem bl.a. statens monopol over den dømmende, udøvende og lovgivende magt. Et monopol der betyder at borgerne er fremmedgjort over for hinanden og derfor ikke kan have viden og erfaringen om at skabe autonome og solidariske fællesskaber, fordi i privatsfæren hersker den enkeltes interesse i kaotisk konkurrence med hinanden pga. den egocentriske adfærd som marked og alt det medfører. Staten holder på den måde erhvervslivet fri fra at tage ansvar for den systematisk ødelæggelse af mennesker og natur. Det legitimerer systematisk indgriben i samfundet. Staten bruger markedet og regulere det når det skader statens magt. Dvs. så længe regeringernes egne økonomiske indtægter og borgernes sundhed som fremtidige soldater, forbruger, forældre osv. ikke er truet. Velfærdsstatens social retfærdighed betyder ikke at “enhver er sin egen lykkes smed” forsvinder, men indebærer blot at staten paternalistisk umyndiggør borgerne for at lære dem med eller mod deres egen vilje at blive “deres egen lykkes smed” og en ideologisk ramme hvor man tager for givet at man skal slides op for samfundets skyld/ fælles bedste. Nedslidning, arbejdsulykker, trafikulykke og sygdom skyldes at menneske deltager i det kapitalistisk samfund. Betingelserne og konsekvenserne for samkvem skal tages for givet som en anden naturlov, man skal “være taknemlige” for arbejde, der ødelægger mennesker og miljø. Skattepenge går til at redde lønarbejdere, fra de værste modbydeligheder af kapitalismen, som både stat og kapital har skabt i fællesskab, men ikke drages til ansvar for.

    Markedet og krig har til fælles, at være arbejdskraft og soldat begge betyder, at man accepter, at man tvinges ind i en rolle hvor autoriteter piller alle andre evner, interesser, osv. ud af personen, som ikke passer ind i autoriteternes mål. Det gælder arbejdskraft som ikke er Maria eller Tomas, forældre, ven, trist,  forelsket, … , men er kun abstraktionen af de dele af mennesker der skal yde for en løn. Det sammen sker med soldater i endnu ekstrem grad, der skal udføre og dræbe på kommando.

  2. Det at deltage i krig og i markedet kræver en hvis frivillighed og denne “frivillige trældom”, skabes mest øjensynligt igennem patriotisme. Hver gang man snakker om at man skal yde noget for “fællesskabet”, når politikerne snakker om at gøre landets konkurrenceevne bedre, at forsvare danske værdier, om verdens lykkeligste folk, osv. lægger man også altid en logik ind i folks hoveder, imod alle dem der ikke vil og ikke kan tilpasse ind i samfundets succesnormer. Der opstår mistænkeliggørelse af arbejdsløse, fattige, dovne, kriminelle, nassere osv. Når arbejderne ikke har tro på nogen anden solidaritet eller fællesskab, skyldes det at arbejderbevægelsen er forsvundet. Dens “sejr” har betydet at fagforeningerne er integrerede institutioner i staten. Arbejderne er uorganiserede og forsvarsløse overfor den førte politik. Når lønmodtagerne ingen andre fællesskaber har, er det nærliggende at man falder tilbage i den statslige logik om “dem og os”. Fremmedhad, strukturelt racisme og foragt for fattige og alle andre, der ikke lever op til succeskravene, blomsterbede også før neoliberalismen kom til. Den har fået ekstra medvind når mennesker opfatter stat/nation som den eneste sikkerhed/solidaritet i forsvar i mod ens kollektive og individuelle angst der skyldes ens afmagt.
Den danske militær- og civilindsats fra 2001 til 2014 i Afghanistan har kostet ca. 20 milliarder kroner. USA’s udgifter til krigen i Afghanistan og Irak beløber sig op til 6 billioner dollars. Når man også regner udgifter til sårede veteraner og ødelagt militært isenkram med.  Landets faktiske udgifter kan være højere fordi der er tale om pengene som er lånt i udlandet og derfor skal betales tilbage med renter og renters rente  (udstillingen Krigens pris).
  1. Det sidste burde give en ide om hvad politikernes manglende interesse i, at gøre op med krige, militarisme, osv. skyldes. Fred betyder i det borgerlige samfund, at en stat i princippet altid skal kunne gå i krig for at forsvare sig og angribe et andet land. Orwelsk nysprog om at “krig er fred” er ikke dystropi, men er faktisk sådan som stater nu fungerer. Konkurrenceprincippet er i staten og i mellem stater, og når man siger at: “Krig er politik med andre midler” så siger det nogen om hvad stater er for en størrelse. At stater har brug for indre og ydre fjender. Der er brug for et “dem og os”, for gode og dårlige borger, for venner og fjender, osv., fordi det er den mest effektive og måde at mobilisere massen af mennesker til at tænke irrationelt og risikere det fysiske og psykiske helbred for profit og sågar liv på arbejdsmarkedet eller “fædreland” på slagmarken. Kapitalismen er alles krig mod alle. Den permanente borgerkrig, og Danmark findes af samme grund som der findes andre stater: netop for at få folk til at tie stille om dette! Det med at tie stille kan opfattes både bogstaveligt og symbolsk.

        Bogstaveligt: Soldaterne og politiets uniformer er der ikke for at se godt ud. Truslen om vold er nok til at de fleste makker ret og de få, som ikke makker ret får statens kærlighed at føle både til borgerne, lande og udlandet.
        Symbolsk: Socialrådgiverne, som fortolker paragrafferne i den ene eller den anden retning, er der ikke for at pakke nogen ind i vat. Velfærdydelser får man kun når folk kan udnyttes profitabel af erhvervslivet og betaler skatter, og ellers skæres i socialydelserne og der indføres brugerbetaling på uddannelse, hospitaler, osv. Erhvervslivet vil kun profitten, og overlader omkostningerne og lidelserne til arbejderne og staten administrere  elendigheden – og er villig til at gå i krig for den.

KONTAKT

Food not Bombs Cph
Fb: CPH FNB
Url: sortefane. wordpress
Sorte Fane Distro
Fb: Sorte Fane Distro
E-Mail: anarkisterhotmail.com

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

AGITA nu på Fb

https://www.facebook.com/Agita-131140820618201/

http://agitakbh.org/

se videre: Anarkisme og feminisme/Queer

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

30/o4/16 I caféen – Reception – Malatestas klassiker på dansk

se videre: Malatesta, Errico
 30. april klokken 17:00 – 22:00
Bogcaféen Halmtorvet

Halmtorvet 54, st th, 1700 Københav

Kom til bogreception af Errico Malatestas klassiker “I caféen – samtaler om anarkismen og friheden”. Hør oversætteren Lars Troels Møller, forordsskribenten Gert Sørensen og Peter Vadsager fortælle og læse op. Bogen udgives på Det Poetiske Bureaus Forlag og kan desuden erhverves til særlig receptionspris.

Errico Malatesta (1853-1932) blev født i Santa Maria Capua Vetere, en mindre by i Napolis vidtstrakte bagland. Den unge Malatesta bakkede tidligt op om de republikanske og demokratiske kræfter, som Giuseppe Mazzini og Giuseppe Garibaldi tegnede under Italiens samlingsproces. Den blodige nedkæmpning af Kommunardopstanden i Paris i 1870-71 blev afgørende for en radikalisering af Malatestas politiske holdninger. Sammen med de kun lidt ældre Andrea Costa og Carlo Cafiero grundlagde han den napoletanske afdeling af Den internationale Arbejdersammenslutning. Afdelingen udmærkede sig ved at være i opposition til Internationalen i London, der stod under Karl Marx’ ledelse. Malatesta var indblandet i forskellige opstande, der dog ikke førte til noget afgørende resultat. Han kom derfor i myndighedernes søgelys for sine aktiviteter også uden for Italien, og blev ved flere lejligheder arresteret og dømt til kortere fængselsophold. Efterhånden som de italienske fascister med Mussolini i spidsen satte sig på magten fra 1922, og regimet tog en autoritær drejning i 1925-26, måtte Malatesta opgive sine aktiviteter og blev overvåget af politiet i de sidste år af sit liv i Rom.

Den foreliggende tekst, der bærer den italienske titel “Al Caffè. Conversando d’anarchia e di libertà”, udkom i 1922 og blev genudgivet i 1924 på Luigi Fabbris initiativ. Teksten placerer sig som Malatestas svar på det helt grundlæggende spørgsmål, som det endnu unge italienske samfund befandt sig i og endnu ikke havde fundet en definitiv løsning på. Det gjaldt styreformen og overhovedet, hvordan man skulle organisere forholdet mellem dem, der regerer, og dem, der regeres.

Lars Troels Møller har også oversat “Hjernedynamit – Anarkistisk prosa fra Spanien 1880-1911″ som han udgav sidste år.

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

boguddrag: Menneske, samfund og natur

Autoriteter er ikke noget, man vokser ind i, det er noget man vokser fra. Uddrag af første kapitel i bogen »Autoritetskritikken«
http://modkraft.dk/artikel/menneske-samfund-og-natur#comment-53458

Leonard Mortensen: Autoritetskritikken – Folkets og jordens kald
Mellemgaard Forlag, 2016

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Erik Forman: 50 teser om kapitalismen og muligheden for overskridelse af dens rammer

Kapitalismens og arbejdets udvikling stiller helt nye krav til faglig og politisk organisering, mener Erik Forman fra den amerikanske syndikalistiske fagforening Industrial Workers of the World.
http://modkraft.dk/artikel/50-teser-om-kapitalismen-og-muligheden-overskridelse-af-dens-rammer

se videre: IWW

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Eirik Kolstad Kjønnøy: Et nyt samfund

Et selvdestruktivt kapitalistisk samfund bør erstattes af et fladt organiseret samfund med stærke anarkosyndikalistiske træk, mener den norske filosof Eirik Kjønnøy, der har udarbejdet et manifest for en radikal samfundsforandring. Modkraft bringer et uddrag.http://modkraft.dk/artikel/et-nyt-samfund

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized