Kan markedet være nogensinde fri for nogen? Kan markedet være uden en stat eller omvendt staten uden et marked?

Der er kommet en markeds “anarkistisk” hjemmeside. Markedet og antiautoritære ideer er for mig ikke foreneligt. Idealet i økonomiske teorier er at det kan det lade sig gøre at skabe et marked uden udnyttelse. Anarkismens fader Proudhon var faktisk den overbevisning at det kunne lade sig gøre. Min indvending er selv om ”arbejderbørser” og andre projekter af socialister har prøve tog skabt lidt mere lighed er ulempen at der mangler forståelsen af at ”varesystem” og ”vareværdi” er lige med autoritet og derfor kan disse ikke afskaffe udnyttelse eller magten.

Jeg afviger fra Marxe’s værditeori, fordi den ikke fatter hvad autoritet betyder i bytterelationen, og at værdi opstår af bytterelationen, fordi autoritet er at have monopolet på bytterelation. At skabe ”værdi” er ikke andet end nogen har råderet over produktionsmidlerne, og som lønmodtagerne netop har adgang til, fordi at det han køber og sælger kun handler om at overleve om med en lille bitte mere komfort og luksus. Værdi er at bestemme hvad der er “nyttigt” og hvem der må bruge det der er “nyttigt” ved at behovene, produktionen og brugsgenstanden, som forbrugeren, lønarbejder også selv cheferne bliver underkasten den økonomiske og politiske mål rationalitet som kun giver to valg for at overleve i konkurrencen: udnytte eller at blive udnyttet. Det betyder også at man ikke kan tale om brugsværdi, fordi nogets nytte er betinget af at det kan sælges. Dens brugsværdi er at det kan sælges. Derfor brugsværdi = vareværdi.  Hvad forbrugerne syns om produktet eller lønmodtagerne er kun vigtig i forhold til noget skal købes og sælges.  Lønmodtagerne laver produktet og forbrugerne tager tinge fra markedet. 90% af alle forbruger er lønmodtager. En og samme person, men bliver opfattet som to vidt forskellige ting i økonomiens verden og i daglige tale et godt eks hvad økonomien gøre ved vores måde at tænke og handle på. Lønmodtagernes/forbrugerens opgave og behov er et mål til et middel til at skabe profit. Alle andre værdier er underkastes vare-værdien. Ligegyldigt hvor skadeligt det er for dem som personer, samfundet eller for naturen – det er cheferne som bestemmer i sidste ende alt. Siden tidernes morgen har forretningsmænd snydt og løjet for at blive riger, og således levet af andres arbejde, men nu om dage er det blevet til selve meningen i livet. At lade sig snyde og belyve igennem succeskrav, forbrugerisme og politiske stuehandler og arbejde bliver meningen i selve livet og det samme sker med forbruget når år forbrugerismen succeskrav bliver sæt op som værende det bedst man kan lave op til. 

 At adskille brugsværdig og ”bytteværdig” er at reproduktion fremmedgørelse i en teoretisk ramme. At adskille brugsværdig og bytteværdi er meningsløs og ren økonomisme, og kan også kun lade sig gøre abstrakt, fordi lige gyldigt hvor eget man hader sit job  eller ikke bryder de produkter man får på markedet, så kan man ikke holde op med prøve at  få det bedst ud af for sin egen skyld. Det vil sige lønmodtagernes interesser er at det arbejde man laver giver mening, lave et godt produkt og få en bedre løn. Forbrugernes interesse er at få mest muligt nydelse, mening ud af produkt og betalt så lidt som muligt for det. Det gælder for lønmodtager og forbrugeren at de vil det på trods af omstændighederne gøre det utroligt svært at opnå, og imod arbejdsgiverens/virksomhedens interesser.

Lige så meningsløs er det at skakke om merværdi, fordi lønmodtagerens skaber ikke værdi. Det er sådan at marxister illusion ikke at kunne forstille sig en verden uden merværdi, fordi så vil i deres verden ikke arbejderne ikke være udnyttet, og så er der ingen klasser og klassekamp. I merværditeorien er klassekamp en kamp om kr. og ør men ikke mod autoritet. I virkeligheden er der ikke nogen der bliver snydt for mereværdig! Hvad lønmodtagerne bliver snydt for er at lønningerne for lave at et produkt eller timelønnet svare til en brøkdel af prisen som cheferne får for produktet når det bliver solgt på markedet. Men de kr. og ør som man bliver snydt for kun toppen af isbjerget. Hovedproblemet er at man også kunne lave mange andre sjovere og bedre ting end at arbejde for en chef. Når man laver noget kunne man lave det for andre og det ikke blot for profittens skyld, men for fælles bedste. Man bliver snydt i kapitalismen for retten til at bestemme over sit liv og retten på at få indflydelse på samfundets udvikling. Det betyder at man som lønmodtager spil sin tid på en aktivitet hvor autoritet bestemmer kvantitet og kvalitet af produktet uden hensyn til at arbejderne har andre opfattelse af hvad kvalitet er eller hvordan produktionen børe forgår. Det samme sker med forbrugerne som også mener at der er brug for andre produkter og andre måder at forbruge og fremstille disse produkter uden hensyn virksomheders indtjening eller lovens autoritet. 

Teorien om Produktivkræfter har også en fejltagelse ved at teorien forholder sig på reduktionistisk til ”arbejdet”. Den udelukke det intellektuelle arbejdets rolle – at ideer produceres på samme måle som andre produkter i samfundet. Marxe’s mangel på forståelse på hvilken rolle ”ideen” spiller i det virkelig liv som f.eks. ideen om “varen”, og i den materialistiske filosofi har været undskyldningen for socialisterne ikke at ville komme af med staten. Det forklarer også skolens, universitetet, videnskabens og også forbrugerismes rolle som har erstattet kirken som den vigtigste autoritets legitimerende institution i det kapitalistiske samfund. Den dominerende teori i arbejderbevægelsen har ignoreret intellektuelle arbejde og statens rolle i som at gennemtvinger netop ideerne om økonomien. Marx materialisme er idealistisk ved at gøre arbejde til slid og slæb, fordi han tager Hegel og stiller dens verdensbilledet blot på hovedet og ikke andet. Hegel anerkendte kun det intellektuelle arbejde som rigtig arbejde.

I gennem Marx er der blevet skabt den perfekte legitimering for magt ved at økonomien bliver mere naturaliseret end naturen selv. Noget som markeds-anarkister dyrker i deres naturets-filosofi som netop naturaliserer markedet. Hvem er ikke bedre et legitimer noget end dem som er dens skrappeste kritikere af en sag? Økonomiens mål-rationalitet binder folk på føder og hænder, men økonomiske binder endnu mere folks hjerter og hjerner. Det er det som gør kapitalismen som magtfuld og til en totalitet. Det er ikke noget uden for eller inden for økonomien – økonomien er alles hoveder. Alle dem der syns andet bliver med vold tvunget til at til at accepter status quo igennem: domstole, politi og militær som opretholder ideen om ejendom, penge og stat.

Borgerskabet kom til magten ved en revolution. Det vil sige ved ideers magt: Et paradigme skrift. Die Gedanken sind frei hedder en gammel tysk folkesang som siger meget om borgerskabets historie. Ideerne ned kæmpede diktatorer som man også nu igen kan se i rund omkring i verden. Ved at påstå at økonomi er ”naturligt” opnår man det samme som at sige at økonomi ikke findes. Man kan ikke gøre noget imod noget som ikke findes. Det gøre økonomien så utroligt magtfuld ideer, brutalt og uovervindeligt nu om dage. Økonomiske teorier er det moderne samfunds metafysik. 

Da borgerskabet kom til magten skabte den nationalstaten og statens magtmonopol som inddrager nu om dage også monopolet på at fordele sociale rettigheder og servicer igennem socialstatens opståen. Igennem staten blev det sociale liv markedsgjord. Det kan kun lade sig gøre abstrakt at adskille markedet fra staten. Selv et ”virkeligt frit marked” kan betyde en form for minimalstat, som en slags føderation af små bystater eller lignende decentrale former for samliv. Vigtig er at huske at det ikke afskaffer økonomiske udnyttelse eller de social og kulturelle modsætninger, men laver blot om på den økonomiske ramme for interessemodsætningerne.

Jeg kan forstille mig at der kan være et mere ligt markedssamfund i forhold til fordeling af goderne end det globale kapitalismesystem i dag præsenterer. Men hvad betyder dette? Selv om der er mere lighed i er det vigtigt at huske at der er stadig ulighed.  Selv om at stamme- eller små bysamfund var mere liggere end samfundet i dag så var disse stadig brutalt og voldsomt undertrykkende for det enkelte menneske. Der bliver sagt også at Denmark er et af de mest lige samfund, men produktivitet er steget meget mere end folks lønninger, og friheden er ikke vokset lige med at kapitalens udvikling, fordi kapitalen har via staten(velfærdsstaten b. la.) fået mere og mere magt på det enkelte menneskets hverdag ved at det handle om at forbrug og arbejde i tjenesten af den økonomiske/politiske mål rationalitet.

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s