ANARKISTISK MØDEGUIDE

For kunne være effektiv i en by eller region må en anarkistisk politisk organisation holde møder regelmæssigt (ugentligt eller hver anden uge). Det kan være ganske svært at få disse møder – hvor afgørende de end er – til at opleves som besværet værd. Her er nogle idéer, som kan hjælpe.

Tid og sted
Forsøg at have møderne på et fast tidspunkt og et fast sted, så medlemmerne kan huske hvor og hvornår de afholdes og man ikke ender med at skulle ringe to eller tre gange til hvert medlem for at sikre et rimeligt fremmøde.

I har brug for et rum, som er privat, og hvor deltagerne kan se og høre hinanden. Tre personer kan måske nok mødes om et bord på en café, men er I flere end det, har I brug for et bedre rum. Om nødvendigt må I leje et sted. Der bør være en person, der er ansvarlig for at komme tidligt og sikre, at rummet er klart og ryddeligt mindst fem minutter, før mødet er sat til at starte. Hvis medlemmer er vant til, at mødet bliver forsinket, vil de også komme for sent.

Varighed
Det er nødvendigt, at I holder jeres møder korte. Dette kan være meget svært, og meget af, hvad der følger herunder, drejer sig om, hvordan man gør. Lange møder er frustrerende og kan meget vel ekskludere medlemmer, som ikke har megen fritid.

Referat
Et møde, hvor der ikke bliver taget et referat, som bliver rundsendt umiddelbart efter, er næsten værdiløst. Ting bliver glemt, og det vil ikke stå klart, nøjagtig hvad man vedtog. Dette kan resultere i store uoverensstemmelser med varig skade til følge. Et godt referat er helt essentielt for processen. Et godt referat er kort og koncist og skal ikke indeholde en gengivelse eller sågar en opsummering af, hvad alle har sagt – dette er under alle omstændigheder næsten umuligt at gøre nøjagtigt uden den rette øvelse og kan være værre end intet, hvis det gøres forkert. Et godt referat fortæller derimod, hvilke beslutninger, der blev taget, og hvem der sørger for, at de bliver gennemført: “Jacob tager vores flyers med til demonstrationen på tirsdag”, “Mette sender en besked ud på mailinglisten om demonstrationen senest tirsdag”, “Kenneth tager banneret med til demoen”.

Et referat er mest nyttigt, hvis det sendes ud til alle (fx per e-mail) inden for et døgn; så tjener det til at påminde folk om, hvad de har forpligtet sig til at sørge for, hvilket er meget bedre end at minde folk om, hvad de har glemt at gøre, når det er for sent.

Mødestyring
Ethvert møde med mere end tre eller fire personer har brug for nogen til at styre mødet. En mødestyrer har ansvaret for:
1. at der udformes en dagsorden ved mødets start, og at man holder sig til den. 2. at nogen tager et referat, og at referatet klart anfører, hvilke beslutninger, der bliver taget. Hvis diskussionen var svær, er det ofte en god idé at bede referenten om at læse op, hvad vedkommende har skrevet ned, så der ikke sker misforståelser. 3. at alle, som ønsker at sige noget, får mulighed for det, hvis tiden tillader det, og at ingen taler anden gang, før alle har fået muligheden for at tale. Det kan være en god idé specifikt at spørge, om der er andre, der har lyst til at byde ind, før en person får ordet anden gang. 4. Vær ikke bange for at være formel på dette punkt, selv om I alle er venner. Sørg for, at folk rækker hånden i vejret og holder op med at afbryde hinanden. 5. Tilskynd folk til at komme frem til en beslutning; især når alle har haft muligheden for at tale én gang er det vigtigt at begynde at hjælpe denne proces på gled ved at være opmærksom på og forsøge at formulere, hvad der er behov for at beslutte. 6. at holde folk til emnet! Lad dem ikke pludselig hoppe til et nyt punkt på dagsordenen, før det nuværende er færdigt og en afgørelse er fundet. 7. at to medlemmer med modsatrettede holdninger ikke dominerer mødet med deres egen diskussion. For så vidt muligt er det en god idé at prøve at forhindre, at folk taler mere end to gange under et givet emne. 8. at folk ikke hvisker med sidemanden om, hvordan mødet burde afholdes. Sørg for, at alle kan høre, hvad der bliver sagt. 9. at høre – når folk har opridset deres standpunkter – om folk er rede til at gå til en afstemning. Hvis tiden er knap, er det en god idé at minde dem om dette, når man hører ad. Mødestruktur Hvis din lokale anarkistgruppe er noget værd, kommer den til at have travlt, sandsynligvis med en masse forskellige projekter. Selv om dette er en god ting, kan det resultere i forfærdelige møder efterhånden som punkt efter punkt føjes til dagsordenen og folk frembringer bevidsthedsstrøm-lignende fortællinger, der væver derudad og følges af ufokuseret diskussion. Hvis der ikke gribes ind, er dette den normale udvikling ved mange møder, og det medfører, at de trækker ud i en evighed, og at punkter sidst på dagsordenen enten klemmes af eller ikke bliver diskuteret ordentligt, fordi folk er nødt til at gå. Den slags møder er frustrerende og ubrugelige. Her er en generel model, som – hvis den følges – vil resultere i et møde, som føles langt mere produktivt: a. Forslag: Når dagsordenen udformes, så spørg først til ting, som deltagerne har et specifikt forslag vedrørende, så meget desto bedre, hvis det er i skriftlig form. Disse punkter bør have størstedelen af den tilgængelige tid og ligge i mødets første halvdel. b. Beretninger: Ting, som medlemmerne blot vil fortælle om, bør komme efter, at man har taget sig af forslag. Beretninger bør være meget korte og fokusere på nye udviklinger. Der skal være plads til spørgsmål, men diskussioner bør undgås, hvis ikke der er masser af tid eller beretningen har afdækket et behov for at stille et forslag. Opdel jeres møde i to dele på hver ca. én time med en pause på ti minutter imellem: DEL I A. Dagsorden (3 minutter) B. Referat fra sidste møde (5 minutter) C. Forslag (35 minutter) D. Beretninger (15 minutter) E. Eventuelt (2 minutter) PAUSE (10 minutter) DEL II En ti-til-tyve-minutters introduktion til et emne, forberedt på forhånd af én eller flere deltagere, herefter op til fyrre minutters diskussion om dette emne af alle deltagere Jeps, I bør sørge for at få alle sager klemt ned på én time. Normalt er dette helt ladsiggørligt. WSM-afdelinger har brugt denne rutine i årevis; ikke altid helt slavisk, men tæt nok til at vide, at det er muligt, og at vores bedste møder er de møder, der holder sig til den. DEL II (som kan kaldes en undervisningsdel) er essentiel på mange måder: 1. Det gør, at mødet føles meget, meget mere nyttigt. Det er normalt både lærerigt og fornøjeligt. 2. Det gør enormt meget for at udvikle samhørighed som gruppe og giver en fælles forståelse af jeres politiske standpunkter. 3. Det kan bruges til at træde et skridt tilbage fra alle de praktiske detaljer i en kamp for at granske det store billede. Hvis I fx er involverede i en boligkamp, vil en regelmæssig undervisningsgang, hvor et medlem fremlægger et overblik over, hvordan ting går, være en massiv hjælp, som normalt ville drukne i arbejdet med at klarlægge, hvem banker på hvilken dør. 4. Det kan bruges til at komme frem til en teoretisk stillingtagen vedr. de seneste idéer, der er i omløb. Taler alle pludselig om Negri og Hardts ‘Empire’? Få nogen, som holder af at læse den slags, til at holde et tyve minutters oplæg, og så kan I alle sammen diskutere idéerne bagefter. 5. Det kan sørge for, at deltagerne bliver fuldt informeret om et område, hvor ét medlem har udviklet en vis ekspertise. 6. Nogle gange kan det være en god ting at invitere potentielle medlemmer til. 7. Nogle gange kan det være en god idé at invitere nogen uden for organisationen til at holde det indledende oplæg, så man får friske perspektiver. 8. Det behøver ikke kræve meget ekstra arbejde. Hvis f.eks. nogen er ved at forberede en artikel til et blad, så få dem til at holde et oplæg på basis af deres nuværende udkast. Dette vil også hjælpe dem, fordi de kan bruge tilbagemeldingerne til at afdække, hvilke punkter, der kræver mere arbejde. Drag nytte af al ekspertise, I har, og hvis forberedelsestiden er knap, så få folk til at holde en kort intro baseret på en kort tekst. 9. Planlæg frem! Prøv at få afklaret, hvad 50% af oplæggene skal omhandle tre eller flere måneder i forvejen, så medlemmerne har tid til at forberede dem. Resten kan være kortere, fordi de kan være baseret på oversigter over igangværende kampe eller individuelle ekspertiseområder. Rotation og oplæring Dette er alt sammen godt for jeres møder, men det er også noget, I kan bringe videre til andre organisationer og kampe. Som hovedregel elsker alle en person, der kan få en frustrerende mødeproces til at fungere. Så brug møder som en måde til at træne alle medlemmer til at organisere møder. Alle opgaverne ovenfor bør rotere fra medlem til medlem, så alle medlemmer bliver gode til at styre møder, til at tage referater og til at holde enkle oplæg for en lille gruppe mennesker. Lad nye medlemmer se, hvordan dette foregår, de første par møder, men anspor dem til så snart som muligt at deltage i rotationerne. Individuel disciplin Det kan være svært at styre et møde og at bede en af dine venner om at holde kæft og lade være med at afbryde. Så husk dette, og især hvis du er noget af en påståelig skrålhals som mig, så prøv at holde øje med din egen adfærd. Hvis du taler meget, så prøv at spørge dig selv, om du virkelighed har brug for at tale igen, inden du rækker hånden op. Nogle diskussioner vinder du ikke, og da er det bedre at processen kommer videre. [Oversat af Pinnerup (LS). Oprindelig tekst fra Workers’ Solidarity Movement.]

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s