Anmeldelsen: Selvforvaltning – pædagogisk teori og praksis

Bogen er en klassiker og et must for alle venstreradikales som har et interesse i pædagogik. Bogen beskriver hvad selvforvaltning betød for klassikerne i pædagogikken, som Fröbel, Grundtvig, Kold, Montessori, Freinet, Dewey, Neill m.fl., men der er også mange beskrivelser for hvad selvforvaltning betyder i praksis, fx Selvforvaltning i personalegruppen, for vuggestuebørn i Reggio Emilia, Hirtshalsforsøget, ”usædvanlige mennesker og selvforvaltning” og for alle som fremtidsværksted.

Set i bakspejlet, burde jeg have læst bogen i begyndelsen af min pædagog-uddannelse og ikke først nu efter jeg har afsluttet den. Den beskriver nemlig en masse tanker, som det tog mig lang til at komme frem til for mig selv, og kunne derfor have sparet mig en masse tid. Bogen er skrevet tilbage i 1980erne, på et tidspunkt hvor det var OK, som pædagoger, at tale om at der var noget der hedder kapitalismen. Dette er rigtig godt og forfriskende, når man skal igennem en masse litteratur, som ikke tør sige hvad lortet hedder i dag, men det betyder samtidig også at der ikke findes noget om selvforvaltning af nyere dato. I bogen er der mange ideologikritiske synspunkter, men de indsigter, som diskursteorien, socialkonstruktivisterne, de postmoderne, osv., har med sig, er ikke med og tilsvarende. Der er derfor ingen praktiske eksempler på selvforvaltning fra nyere tid. I bogen bliver der talt om ”borgerlig” selvforvaltning, men en dybere analyse, om hvad det er for noget, mangler. Ideelt set er selvforvaltning antiautoritær, men i praksis er det blevet en blandt mange metoder hvorved man skaber tilpasning til samfundet. På individ niveau kan man sikker nå langt med selvforvaltning, men ved de overordnede samfundsforhold møder man en klar grænse. Hvornår er noget en nyttig reform og hvornår er noget blot en illusion? Hvor meget frihed og solidaritet kan man opnå indenfor en liberal velfærdsstat som den danske? Det er blot nogle af de spørgsmål, bogen fik mig til at overveje. Bogens eksempler viser, at man faktisk kan nå ret langt. Bogen er velskrevet og en god introduktion til emnet, også for alle dem, som ikke er med på pædagog-nyspoget, da der er bagerst i bogen findes en omfattende ord – og navne forklaring. I bogen kan man finde en overraskende god introduktion til anarkismen – hvad der er en sjældenhed på dansk.

Espen Jarlang (red.)
Selvforvaltning – pædagogisk teori og praksis
Gyldendal (Socialpædagogisk bibliotek), 2000 – 2. udgave. 10. oplag, 384 s.

se videre: Anarkisme og pædagogik

se videre: Antiautoritær pædagogik 

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s