I Du behøver ikke at gå i krig for at opleve kæft trit og retning!

Hvad er Denmark – udover de begrænsede nationale klichéer om ”det lille land mod nord” Med H. C. Andersen eventyr, ”hygge” og ”folkelige” kongelige? Bage ved alt dette pladder-romantiske ævl er Denmark en stat med en økonomi. Økonomi betyder folk, der slider og slæber bl.a. i fabrikker, på kontorer og Gud ved hvor cheferne ellers gøre af folk, for at få større og større tal til at dukke op, som de så kan vise frem ved årsopgørelsen til investorerne. Hvordan lykkedes det for arbejdskøberne, at folk til at stå op dage efter dage at ofre deres helbred og tid på virksomhedens bedste, i stedet for deres egen lykke, venner familie, hobbyer, drømme osv.? Det er meget man, kunne lave i stedet for: male, danse lave frivilligt sociale arbejde osv. Ens arbejde kan godt være en vigtig del af ens identitet og ind i mellem spænende, men man kan ikke se bort fra det faktum at langt de fleste mennesker vil ferie frem for arbejder. Det er dog ikke et valg de har og det er ikke meningen at de skal have det valg. Meningen er, at de først kan holde op når økonomien Denmark længere har brug for dem! Det betyder, når de er for gamle eller for syge. Vi lever i et samfund hvor folk spilder den bedste tid i deres liv og end ikke kan holder op med at arbejde når de vil.

Men for at komme tilbage til det teksten handler om. Når man har penge, fordi man har et job, har man ikke tid til at bruge pengene og når man er arbejdsløs, har man måske tiden, men pengene. Det er dette, der skaber elendigheden i samfundet: Man har aldrig nok skejser til at holde op med at knokle. Det triste er, at den dag man har fået fred fra arbejdsmarkedets of fra bistandskontoret, så har man hverken helbredet eller tiden til at nyde det fuldt ud, for selv den bedste private pensionsordning kan ikke give den tid tilbage hvor man havde det psykisk fysisk bedst da man var yngre! Et er sikkert: Bage chefkontorets dør venter der ikke et dejligt smil der tilbyder fodmassage og kage. Bage den pæne og venlige maskerade venter der imod trusler om at blive fyret, som får mennesker til at makke ret. Det er truslen om at miste sin komfort, bolig mad, osv. Det er ikke glæde ved livet, som får millioner af mennesker til trætte og søvnig, at stå op hver dag. Vore tids stavnsbånd det er banklånet. Kriminalitet eller fattigdom som arbejdsløs. Alle mennesker har set hjemløse på gaden. Alle har set og ignoreret elendigheden i gadebilledet. Alle kender til de fordømmende blikke overfor folk der tikker. Alle har hørt om folk i fængsler. Ingen har lyst til at opleve det selv. Den tiltagende mistænkeliggørelse af arbejdsløse bekræfter kun umyndiggørelsen af kontanthjælpsmodtagere på kommunekontoret. Alle kan forstille sig at det er ikke sjovt at være afhængigt af ydelser fra det offentlige. Alle kender nogen som døjer med de følger, arbejdet giver dem, ofte kalder man det stress og dårlig livstil,  men det bliver aldrig offentligt navngivet hvad det egentlig er der slår mennesker ihjel som fluer i det her samfund: Din arbejdsgiver og dit arbejde! De idealer som ”overskudsmennesket” skal lave op til! Hvis det ikke er vold, hvad er det så? Arbejder er mord, og politikerne, og pamperne i fagforeningerne er håndlangerne. Hvad er alternativet til lønslaveriget? I det bestående samfund er der ingen! Derfor er der brug for et andet samfund: ANARKI! Et frit samfund uden stat, penge, pligt og tvang 

Myten om det social retfærdige Denmark er simpelthen rent propaganda. Danmark sørger ikke for arbejdspladser for at give folk et bedre liv. Folk har et dårligt liv, fordi der er noget der hedder Denmark og lønslaveri! Det betyder, at Denmark socialsystem eksisterer for at hjulene skal dreje gnidningsfrit rundt og for at kapitalismen kan forsætte uforstyrret. Den daglige konkurrence, der findes grupperne, klasserne og individerne imellem, bliver formaliseret, tillempet, tabuiseret og kaldes en retsstat. Det kan godt være, at statistikken viser, ingen sted i verden er større ”lighed” end i Denmark, og det kan godt være at folk i gennemsnit har flere penge og lever længere end i andre lande i verden. men  hvad bliver alt den ”lighed”, penge, og liv brugt på? For virksomheder og staten handler det som altid om at få flere og flere penge til den privilegerede elite. Det vil sige for dem er det udbytning! Udbytningen er klassekamp oppefra ned mod dem på gulvet!

Det er en krig – en krig der hedder konkurrence om velstand. For dem, der ”oppe”, er det en krig om at få presset mest gevinst ud af arbejdskraften, i en evig konkurrence med de andre erhvervsdrivende. For arbejderne er det en krig for at få mest for des arbejde af arbejdsgiverne, i konkurrence med de andre lønmodtagere. Alle, der er i denne krig, taber på hver deres måde, for overalt hvor der er penge er der elendighed, ligegyldigt om det er i luksus i villaerne i Hellerup eller i en middelstands-lejlighed på Vesterbro eller socialbyggerierne ude i Nordvest.

Kapitalismen er alles krig mod alle. Den permanente borgerkrig, og Denmark findes af samme grund som der findes andre stater: netop for at få folk til at tie stille om dette! Det med at tie stille kan opfattes både bogstaveligt og symbolsk:
Bogstaveligt: Politiets uniformer er der ikke for at se godt. Truslen om vold er nok til at de fleste makker ret og de få som ikke makke ret får statens kærlighed at føle.
Symbolsk: Socialrådgiverne som fortolker paragrafferne i den ene eller den anden retning er der ikke for at pakke nogen ind i vat. Demokratiet er kapitalismens mest ”humane” form, ved at den afbøder og tillemper selvsamme igennem velfærdstaten og propaganda.

Den tidlige industrialiserings fabrikker har virkeliggjort billede på denne krig: arbejdernes blå uniform og fabriksfløjen, maskinernes rytmes som marchrytme, hierarkiet, autoritetstro, arbejdsmoral og -disciplinen, volden mod strejkende arbejder osv. Hvem kan holde ud at stå foran den samme maskine i timevis og lave samme ensidige bevægelser? Lønarbejdets historie er en historie om vold og atter vold, fordi det ville overhoved ikke have været muligt uden militærisk pligt, tvang og disciplin at få folk til at acceptere det. I dag sker næsten det samme i Asien, Afrika og Latinamerika, hvor man indfører privat ejendom, hvor der før var kollektiv dyrkelse af jorden, af bønderne – i dag ved hjælp af vestlige lande, ødelægges den lokale produktion ved EU støttede billig produkter, sælger genteknologisk manipulerede afgrøder, og minedrift eller store plantager som betyder at de fattige af de fattigste må flytte til slummen i storbyerne! Man hvad rager det danskerne? Mon hvordan fik man arbejderne ind Europa at slide i fabrikkerne til at begynde med? De blev drivet til det af sult i byerne. Dem, som smuttede uden om systemet og prøvede at overleve ved at de vagabonderede eller tiggede blev der sat en klapjagt i gang efter, for at sætte disse mennesker i tvangsarbejde i arbejdshuse, tugthuse, fængsler og på fattiggårde.  

En indvending kan være, at igennem computeren og globaliseringen er industrialiseringens mest barbariske forhold blevet afskaffet, i det mindste i velfærdstaten-Danmark. Men nej, løbebåndet findes stadigvæk i nogle industrier og der hvor den blev erstattet lokalt, findes den i stedet globalt. Det er blevet udvidet til hele verden. Denmark er en station i produktionen på det globale løbebånd. Den enkelte arbejder skal løbe om kamp med den indiske, franske og tyske lønmodtager. Truslen om tvangsarbejde i arbejdshuset og på fattiggården er på en måde blevet universel. De findes nu overalt i samfundet, som en allestedsnærværende moral overhængende fare under et andet navn: aktivering og truslen om at bliv trukket i kontanthjælp!

I de sidste årtier er ikke engang lykkedes at få arbejdstiden ned eller lønningerne på trods af produktiviteten er steget og stedet på grund af bedre og bedre uddannede lønmodtager og mere og mere teknologi hvor ved man kan erstatte menneskers med computers arbejd. Nogle lønmodtager, i de såkaldte prekære erhverv har fået det direkte værre end det generationerne før har oplevet på arbejdsmarkedet!

Hvad kan man lære af bestående samfund? Militarismen findes ligegyldigt om du bruger førindustrielt isenkram eller sofistikeret elektronik. Krigen behøver ikke militæret, fordi militarismen behøver ikke at have noget med krig at gør – ”orden”, ”punklighed” og ”disciplin” findes også i fredstid. Man behøver ikke, at lade soldaterne marchere frem og tilbage eller slå mennesker ihjel med våben i hånden. Militarismen er en nødvendighed for økonomien.

Det er ikke brug for en krig til at gøre livet til et helvede på jorden! Der er allerede en krig i gang imod enhver, og denne kaldes profitmageri!       

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s