Anarkistisk Kaffeklub: Fremmedgørelsens KRONEDE DAGE

Løbesedlen blev skrevet og fordelt til det royale bryllup den 14. maj 2004.

Fremmedgørelsens KRONEDE DAGE
– eller eventyret om hvordan overklassen skabte en vanvittig massepsykose og forgyldede sig selv!

Det skete i de dage da en voldsom nationalfølelse blomstrede i en lille nation mod nord. Den kommende konge, havde ladet en stor fest arrangere, hvor kun den der var en dårlig undersåt eller den der ikke duede til udbytningen ikke ville henfalde i hjernedød ekstase.

“Men det er sådan en smuk tradition”
Åh ja: Denne lille krigsliderlige nation, har et af verdens ældste monarkier. Engang var der flere konger og det lille land, var flerkongedømme, men de adelige hoveder var grebet af storhedsvanvid: “For mange konger fordærver kronen (og i øvrigt kniber det med at finde undersåtter nok til at myrde, voldtage og plyndre)!” Derfor begyndte de en blodig nedslagtning af hinanden og snart sad en konge ved magten. Det kunne den almindelige danske undersåt nu ellers være hamrende ligeglad med, for den ene konges magt blev bare øget og han havde skam også overskud til at indkræve ligeså meget skat!

Men myrderierne på konge stilnede ikke meget af, for kongen var en irriterende konkurrent til erhvervslivet og befolkningen var heller ikke ligeså lalleglade som i dag.

Det betød blodige nedslagtninger af ethvert oprør og at kongen var nødt til at inddrage kirken for at fa stadfæstet sin plads i toppen af den feudale magtpyramide. Før blev kongen valgt af folket – selvom kandidaterne til posten ofte var voldeligt begrænset til den siddende konges ældste søn og da der ikke var så mange alternative Rex’er lykkedes det Erik Menved at bringe den lille nation på fallittens rand med sit dyre krigsmageri. Heldigvis døde halvdelen af den danske befolkning som følge af pesten i 1348 og så var den økonomi reddet. Nu var han valgt af selveste overstodderen Gud. Kongens monopol på magt og udplyndring af danskerne var nu en realitet! Bondeoprøret i 1539 ledet af Skipper Clement blev brutalt nedslagtet… det skulle jo nødig hedde sig at kongen ikke duede til sit embede. I kolonitiden tjente kongehuset på slavehandel på de Vestindiske øer samt tolden for frihavne til sørøvere. Slavernes frigivelse som følge af den franske revolution i 1789, betød bare at slaver var tvunget til landarbejde og blev smidt i fængsel hvis de nægtede… det er tilladt at drage paralleller til VK-regeringen politik om økonomisk afstraffelse, hvis man ikke vil tvangsaktiveres anno 2004.I 1721 snuppede kongehuset Grønland og plyndrede det igennem 200 år. I dag har Grønland de mest massive sociale problemer i verden pga. tvangskapitaliseringen og er i øvrigt stadig en slags koloni…

I 1920 afsatte Christian d. 10. hele den radikale-socialdemokratiske regering i samarbejde med erhvervslivet og den konservative fløj, fordi den socialistiske regering havde indført 8-timers dagen og i det hele taget var for flinke ved arbejderne. Arbejderne rasede, men kongen satte hæren ind mod sine uopdragne undersåtter. I stedet gik kongen ind på at beholde alle sine privilegier, og så til gengæld “kun” fungerer med “indskrænket” magt. Lidt afskrækket var de kongelige jo nok af den franske revolution hvor man myrdede samtlige adelige deriblandt deres overhoveder: De kongelige fordi de netop IKKE ville efterkomme kravet om at “indskrænke” magten.

Kongehuset blev til en nydende overklasse, “ansvarsfri” som der står i grundloven. Med andre ord har kongehuset både kapital til store, hurtige bil og magt nok til at udnytte hestekræfterne… Kongehusets rige arv af kjoler og smykker er lavet af små hænder, dvs. børnearbejde og folket har betalt hele gildet; ballerne, middagene, vinen dvs. en uendelig familietradition der kunne få Brixtofte til at ligne en spartansk, beskeden mand i sammenligning!

Åh, ja: Hvilke smuk, blodig tradition i bedste danske familiehyggestil. Og apropos økonomi:

MAGTEN KAN IKKE VÆRE SMUK – hverken i Dallas eller i Dagens Danmark!!!

“Vi får da noget for pengene. Fin repræsentation og sladder”
Årligt indsætter staten ca. 55 millioner kr. af vores skattepenge på Familien Rex’s fælleskonto. I år i anledning af brylluppet sneg beløbet sig op på små 216 millioner kr.

Mens resten af samfundet skæres ned til smertegrænsen på sygehusvæsen osv. er kongehusets bistand steget med 46, 5 millioner kr. på 8 år. Kongehusets budget og forbrug er i modsætning til de andre nordiske monarkier hemmeligt! Kongehuset er øverst både på finansloven og forsvarsbudgettet, for naturligvis betaler staten et hemmeligt beløb til kongehusets private hær, livgarden og skibet “Dannebrog”. I øvrigt kan vi meddeles at den kommende udsultning af statsøkonomien vil løbe op på ca. 80 millioner kr. de kommende år, pga. familiesammenføringen. Kongehuset er blot et varemærke for firmaerne. Deres krone og segl er beskyttet under varemærkningsloven dvs. kongehuset er en vare… ikke en folkelig, men en afsindig dyr vare. “At samle landet indadtil” som er den ene af regentens hovedformål betyder at dukke op til arrangementer til stor glæde for erhvervslivet, profitten og sponsorerne, profitten.

Imens skovler kongehuset selv penge ind. Halvdelen af fortjenesten på bryllupsmønten, ca. 9 millioner kr. går direkte ned i hermelinforet. Ligesom prins Joakim tjener fedt på at sælge byg til Carlsbergs bryllupsbryg. Det er ikke en bryllupsfarce – det er en bryllupspengemaskine. “Bryllupstilbud” og “bryllupsrabat”, ja kongehuset har formået at samle de små danskere i et nationalt forbrugsvanvid.

Der levnes ingen rester… end ikke til de hjemløse der har betalt dyrt for riges gallamiddag, kan få lov at skrabe krummer af de riges bord. Med beskeden “der bliver ingen rester”, afviste hoffet at de hjemløse kunne få resterne for bryllupsmiddagen. Men den væmmelige pøbels penge lugter godt nok!

Danskerne punger gerne ud for Familien Rex af Danmark for nationalromantikkens skyld. Af samme grund kan vi ikke se igennem det pinlige i at blive repræsenteret af en monarkisk, antidemokratisk institution! I øvrigt er adel forbudt i blandt andet Frankrig og Tyskland, så det er ikke noget at være stolt af at have “det ældste monarki i verden” og i øvrigt lade en monark repræsentere Danmark for en republik – feks. Frankrig. Det lyser af åbenlys dumhed, dejlig dansk slaphed og inkonsekvens og total ignorance og nu skal vi tilmed udstilles som kongehuset glade hunde, der bare logrer endnu mere, når man sparker til os, selvom vi reelt bliver anset og behandlet tarveligere end monarkens elskede gravhunde! Ve, den der ikke siger tak, når man klipper hårene af dem i “Dronningens navn”.

* Vi BETALER for deres IDEALER! *
At kongehuset skulle være det idylliske borgerlige familieideal, er helt hen i vejret. Det eneste der underbygge dette er den danske befolknings tykpandede ignorance, når det kommer til kongehuset magtmisbrug såsom for høj fart osv. at “Mary skulle være en slags Askepot”, er mere usandt end Britney Spears uskyld. Marys forældre er universitetsuddannede ligesom hun selv og hun har kun haft vellønnede business-jobs. Mary Elizabeth Donaldson tilhører den borgerlige overklasse. Der er også en grund til at hun overhovedet tumlede ind i kronprinsen: De færdedes i de samme kredse. Det er så smukt når overklasse møder overklasse og følges ad! Måske fordi vi betaler festen og kjolen…

Og nu har Mary erklæret at hun vil have mange børn, som om vi ikke havde nok royale slughalse at mætte i forvejen, men hele Danmark sukker af hele deres rød-hvide hjerte, fordi kongehuset er SÅ nede på jorden og SÅ familiært. Som om det ikke er fordi at de har masser af tid og overskud til at gå og lave unger.

MONARKISTER ER MASCOCHISTER
Fordi det er en del af den danske nationalfølelse at skabe sig som en idiot, når magten hånligt fremviser deres rov for øjnene af os – et rov som vi takket være fremmedgørelsen har glemt er på bekostning af vores sved og stress. Grunden til at vores familie ikke er perfekt er at arbejdsmarkedet og staten kræver det meste af vores tid og overskud, så profitten på vores kroppe kan gå til den royale familieharmoni!

HOLD OP MED AT VÆRE SOLIDARISK MED MAGTEN – SOLIDARITET I ET HIERARKI BETYDER BLOT AT DEN HØJERE RANGERENDE UDNYTTER DEN LAVERE STÅENDE!

Også lige en påmindelse om den løgnagtige, selvmodsigende grundlov, mine damer og herrer vi præsenterer DOBBELTMORAL:

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953

Kap. VIII

§ 83 Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet.

FAKTA: Kongehuset er fritaget moms, indkomstskat og bilafgift. De er tilmed hævet over loven som følge af deres medfødte adelige privilegier!

Kap. I
§ 2 (…) Kongemagten nedarves til mænd og kvinder…

Kap. III
§ 13 Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig…
§ 12 Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene.

Regenten skal godkende den folkevalgte regering, samt underskrive lovene, før de er gyldige. Regenten kan fyre statsministeren og ministrene.

Hvad er “nationen” udover en abstrakt værdi, en vare? “Dansker-Regenten” eksisterer ikke det er kulturelt påført. Hvorfor ofre foren abstrakt værdi der kun er et middel til andres magt og profit som et sølle varemærke?

AFSKAF DEN KLYNKENDE KØTERNATION DENMARK:
Ingen magt til nogen, ANARKI NU!!!

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s