FSF: Hvad er egentlig Anarki?

Løbeseddelen er oversæt fra tysk til dansk. Den bliv oprindeligt skrevet engang i slutningen af 1980’erne i Wien, og er blevet en lille smule opdateret i sær i introduktionen til de nutidige forhold i Denmark. Jeg har oversæt og udgivet den før, fordi den stadigvæk er en af de bedste, korteste og mest konkrete beskrivelse af hvad ANARKI er for noget til dato. 
Printudgaven på: scribd

Hvad er egentlig Anarki?

At kaste bomber, at lave bankrøverier og attentater, propaganda ved dåd, direkte aktion, Ungdomshus, punk, at være autonom, at tage elefanthuer på, (aldrig at gå i bad undtagen når det skal være under ”kommunismen”), at smadre vinduer, at have rotter, at sy idiotiske stofmærker på sit tøj, hanekam, at bygge og kaste bomber, at nyde narkotika, aktivisme, at lave folkekøkken, graffiti, at plyndre, at myrde, at slagte præster, satanisme, at brænde kirker, drukmåse, kaos, at provokere, ballade, okkultisme, happenings, hippier, Christiania, at være veganer, at være vegetar, aldrig at skifte tøj (selv hvis det skal være under “kommunismen”), at forskrække pensionister, at stjæle små børns slik, langt hår, at danne bander, at skrige, at brøle, at sove i hængekøje, at dyrke hashmarker, at lege Vietnam, massakrer, terrorisme, dvd-afspiller til alle, Bakunin-plakater, sortkørsel og alle skal gøre hvad de har lyst til … fuck the system and destroy it, oi, oi.

Alt det har intet med “anarki” at gøre, det er bare de sædvanlige klicheer og dogmer fra borgerlige og folk fra venstrefløjen, som der også skal tages pis på en gang imellem, da det er lettere at forklare noget når man på forhånd siger, hvad det ikke er.

Men hvad er egentlig anarki? Det er en sammenslutning af frie mennesker for et samfund uden styre og klasser, fri fra enhver tvang, autoriteter, hierarkiske strukturer og materielt tvang. Anarki er ikke noget kompliceret filosofisk system, men blot nogle simple ideer. De fleste misforståelser opstår, fordi det er så langt væk fra det, som den enkelte oplever til dagligt. Styrer og klasser findes ikke på grund af menneskets dybt mystiske og mørke natur. Det findes, fordi der skal gennemføres noget, som ingen andre gider gøre frivilligt. Det gennemføres igennem “regler” og love og i sidste ende med vold. Den første forudsætning for et samfund uden styre og klasser er, at “modsætningerne” i det nuværende samfund ophører for altid. Med modsætninger forstår vi ikke noget abstrakt filosofisk, men de samfundsforhold, der er til at tage og føle på, da det er det, man hurtigst kan skaffe sig af med – nemlig igennem politiskvilje. Det er den anden forudsætning for at det “hele” kan gøres, f.eks.: At nok mennesker går ind for, at fattigdom afskaffes og i stedet for vil skabe velstand for alle. Der findes masser af disse “modsætninger”, de fleste er blandet med hinanden og påvirker hinanden på kryds og tværs, således at de er svære at skelne fra hinanden. Et par eksempler: mennesker med magt – mennesker uden magt, chef – arbejder, indfødte – udlændinge, mænd – kvinder, “første verden – tredje verden”. Men i sidste ende er ingen af disse modsætninger “vigtigere” end andre; når man ønsker at skaffe noget af vejen må der gøres noget ved dette til at begynde med: ingen privat ejendom på produktionsmidler, ingen nationer eller grænser, ingen militær til at gå i krig med, ingen fabrikker og forbrugsgoder, levnedsmidler og teknologi til de fattigste dele i verden. Det er basis til “alt andet”. Vi er imod magt og styre, og så meget mere modstander af det end alle andre, fordi det i sidste ende er styret, selv hvis det er “velment”, aldrig er til fordel for de underkastede, da enhver i virkeligheden selv bedst ved hvad der er godt for ham. Derfor er det her kun et bud på – og det lægger vi meget vægt på, hvordan et samfund kunne se ud efter en revolution, fordi der altid skal tages i betragtning, at de fleste først rigtigt vil begynde at beskæftige sig med, hvad de selv ønsker, når alt slags tvang og pligter er borte, og det er måske det, at alle muligheder er åbne – en revolution? Kan muligvis opfattes som det mest autoritære, som kan findes! Lige derfor er det særlig vigtigt, at det udelukkende handler om at umuliggøre, at magt og styre kan gendanne sig på ny, f.eks.: at arbejdstvangen bliver afskaffet så folk ikke igen sendes i fabrikkerne” for at opbygge “socialismen”, som i Sovjetunionen. Over for modstanderne skal anarkisterne være yderst tilbageholdende, kun i de uundgåelige situationer må der tages magt i brug for at forhindre, at stat og kapital kan genetablere sig på ny. Menings-, agitations-, og propaganda- friheden må aldrig indskrænkes, det gælder ligeledes for dem, som ikke ønsker sådan et samfund. Kæden af tvang og angst skal brydes én gang for alle.

Ned med Staten!
Den mest udspekulerede statsform der findes er demokratiet. Den passer bedst til “vores” kapitalistiske system. Demokratiet er det system, som indtil videre, er bedst til at få folk med til at tænke på, hvordan deres egen udbytning yderlige kan perfektioneres, for at mangfoldiggøre profitten. Vi opfatter ikke de få tilladte demokratiske “rettigheder” som frihed, men har det intet med frihed at gøre at sætte sit kryds på en seddel hvert fjerde år. Vi opfatter det heller ikke som et stort fremskridt at kunne vælge i medlem ansigter fra magtens maskerade. Vi ønsker et samfund uden stat, fordi enhver ved, hvad der er bedst for ham selv og hvilket liv han ønsker. Vi synes ikke, om det dogme, at man ikke kan organisere sig uden hierarkiske strukturer – derfor afskaf staten og alt det, som hører med til den, retsvæsenet, politiet, militæret, osv. Det er muligt at organisere sig frivilligt på baggrund af fælles interesser, at organisere produktion, transport og fordeling af forbrugsgods, men alt det uden styre og privatejendomsret. De fleste beslutninger træffes i dag, i disse føromtalte emner, direkte og indirekte i forhold til produktionsvirksomheden, fordeling og forbrug af goder. Det ville ikke være anderledes i et samfund uden styre og klasser. Forskellen er blot, at der vil være en overflodsproduktion, og at det derfor ikke skal handle om at udelukke nogen fra velstanden, ligesom det sker i det nuværende samfund, men om at alle får nok af det hele. Hvor ingen bestemmer hvornår det er “nok”, men hvor den enkelte selv afgør det. Ved “alt andet”, hvor mange mennesker er involveret, skal alle, som vedrøre af emnet, inddrages i beslutningerne og der skal så vidt muligt skabes konsensus. Det bliver meget lettere efterhånden, som mere af det borgerlige hjernevask, er forsvundet og for altid er blevet smidt på historiens affaldsbunke. Et flertal har nødvendigvis ikke “ret”, i det der altid findes de, som har andre holdninger: Derfor så meget debat som overhovedet er tænkeligt. Og når konsensus er mulig, også ved de mest forskellige meninger, så at alle får det de vil have, f.eks.: Byplanlægning, at forberede arbejdsgrupper, som er tilgængelige og åbne for alle, mest muligt debat om de forskellige facetter af emnerne og de forskellige forslag, derpå fordeling af ansvaret for at de aftalte gøremål gennemføres. Vi synes ikke en skid om påstandene om, at mange mennesker kun kan omgås hinanden igennem hierarkiske strukturer, lige netop fordi vi lever i et informations- og kommunikationssamfund. I dag bruges al information og kommunikation kun for magtens interesser. Vi vil vende det hele på hovedet, alt det information og kommunikation skal bruges til noget helt andet, nemlig til anarkiet.

Mod politiet og justits!
Stor set alle strafbare handlinger, der begås, har indirekte eller direkte med krænkelsen af ejendomsretten at gøre – penge og mangel på dette. I et samfund, hvor alle har det de har brug for og hvor der ikke findes noget privat ejendomsret, vil der heller ikke findes strafbare handlinger at begå, vil der ikke være brug for politi og fængsler. Men hvis der skulle være mennesker, som umiddelbart bliver til fare for andre mennesker, så skulle de få de mest komfortable forhold til at leve under, og ikke et hul i jorden som er omgivet af tykke institutions-mure. “Resten” er mellemmenneskelige forhold, som der kan laves om på uden brug af klassejustits. Hvor meget hverdagens stress, hetz og pres som det enkelte menneske oplever og som således påvirker kriminalitetsstatistikkerne, kan kun anes. Mennesket er ikke godt og heller ikke dårligt. Det er omgivelserne, der sætter betingelserne omkring den enkelte og de fleste af disse betingelser kan forandres. Kæden af tvang og angst skal brydes endegyldigt en gang for alle.

Penge er ikke noget, man bare bytter med!                    
For at muliggøre velstand for alle, går vi ind for at penge børe afskaffes. Da penge, i modsætning til de flestes opfattelse, er mere end noget man blot bytter med. Penge deler de rige fra de fattige og gør lønmodtagerne afhængige af chefen. I et samfund, hvor der produceres nok til alle og ingen bliver holdt udenfor, hvor der heller ikke findes byttehandel, hvor enhver får det hvad han har brug for og meget mere, er der ikke brug for magt, tvang og disciplin.

Arbejde er en skændsel!
Enhver skal have så meget livskvalitet, han ønsker, uafhængigt af hvor han befinder sig i hierarkiet og uafhængigt af ydelse. Det er ikke nødvendigt at arbejde 8 timer om dagen, når spytslikkeriet og chefen falder bort, og alle muligheder udtømmes for at arbejdet reduceres til et minimum. Herved, ville der også findes et liv efter arbejdet, ikke bare det, som kaldes “fritid”, som bruges til at slappe af fra alt det stress, slid og slæb. Vi kræver ikke retten til arbejde. Vi kræver at enhver selv kan bestemmer over sit liv.

Planøkonomi
Har intet at gøre med, hvad man har forstået ved det i “Real-socialismen”. Men på grund af manglen på et bedre begreb er vi blevet ved ordet. Det betyder industriel storproduktion uden chefer. Det betyder at efterspørge, hvem, hvor meget og hvad folk har brug for, det betyder at efterspørge hvem og hvor meget folk vil gør for det, og så skal man bare regne det sammen, og hvis det ikke passer helt sammen, så spørg om der er nogen som måske vil yde en større indsats eller om folk kan undvære deres femte DVD-afspiller eller fjernsyn hjemme hos sig. Det der er brug for, er en del statistik, lommeregner og masser af kommunikation for at få det fag, branche og lokal organiserede produktion til at køre rundt – men sikker ingen arbejdstvang eller retten til at nogen kan tilknyttes eller henvises med tvang til en bestemt arbejdsplads. Planøkonomi betyder: At produktionsbetingelserne indrettes komfortabelt og bekvemt, som de involverede ønsker det, altså alle de, som befinder sig på produktionsstedet. Teknologien i dag kunne gøre det muligt. Hvis man smider alt det lort ud af den bestående samfundsadministration (Banker, handel, reklamer, hele statsapparatet… osv.), kan “arbejdet” begrænses til produktion og fordeling. Der igennem bliver der masser tid til overs, som enhver så bruge på sig selv.

Hvad I ellers kunne bruge jeres tid på i anarkiet?
Det skal I selv finde ud af, men et er at sige, at produktionsmåden påvirker samfundslivet betydeligt, ligesom de nuværende produktionsforhold bestemmer folks liv. Et er sikkert: den borgerlige kernefamilie er statens og samfundets fundament, og derfor vil denne institution sandsynligvis blive afskaffet, men vi kan og vil ikke forudse, hvordan folk vil leve sammen i et nyt samfund. Det har vi heller ikke lyst til. Muligvis vil der findes færre i denne familie struktur. Men vigtigt er det, at alle selv kan bestemme over med hvem, hvornår og hvordan de vil omgås med andre, så at ingen kan tvinges eller presses til noget. Begrebet kultur vil sandsynligvis ikke mere findes i den forstand man bruger den i dag, fordi et samfund hvor alle har tid nok ville det heller ikke være noget usædvanligt, men noget fuldkomment normalt, at forandre omgivelserne kreativt bare, fordi man kan lide det, af interesser og af glæde.

At uddanne er at indbilde!
Dannelse i dag er arbejdsmarkedsuddannelse og betyder udelukkende karriere – sortering af folk i job hierarkiet. Det er helt sikkert, at anarkiet betyder alle lærernes, karakterernes, eksaminernes og pegefingrenes død. Sandsynligvis ville der heller ikke mere findes skoler og lignende institutioner. Højst sandsynligt ville der heller ikke findes universitetet og derfor heller ikke folk, som ved besked om noget, og derfor arrogant ville kunne kalde sig professor. I stedet for, ville der nok være steder, hvor folk alene eller i grupper kan skaffe sig viden og skabe ny viden.

Slut
Anarki er ingen kaotisk tilstand lige kort før verden går under og heller ikke den evige lyksalighed. Det er ikke et ideal, men hvad der er muligt!

FORENING SORTE FANE

E-mail: anarkister@hotmail.com
Url: sortefane.wordpress.com
Facebook: sortefane.sofusrasmussen

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s