IAA’s Principprogram

IAA’s Principprogram  
 

1. Den revolutionære syndikalisme, som står på klassekampens grund, stræber efter at forene alle håndens og åndens arbejder i økonomiske kamporganisationer der kæmper for deres frigørelse fra lønslaveriets åg og statens undertrykkelse.
Dens mål er at reorganisere det samfundsmæssige liv på den frie kommunismes grundlag gennem arbejderklassens egne revolutionære aktion. Den mener at kun proletariatets egne økonomiske organisationer har mulighed for at gennemføre den opgave, og henvender sig derfor til arbejderne i deres egenskab af producenter og skaber af de samfundsmæssige værdier, i modsætning til de politiske arbejderpartier, som ikke kan komme på tale når det drejer sig om den politiske reorganisation.

2. Den revolutionære syndikalisme er overbevist modstander af alle økonomiske og sociale monopoler og stræber efter at afskaffe dem gennem økonomiske kommuner og industri- og landarbejdernes administrative organer på grundlag af et og frit rådssystem, som ikke er underlagt nogen politisk magt eller parti. Mod statens og partiernes politik stilles arbejdets økonomiske organisation, mod regeringen af mennesker, forvaltningen af ting. På grund af dette stræber den ikke efter at erobre den politiske magt, men efter at afskaffe enhver statslig funktion i samfundslivet. Den mener, at samtidig med ejendomsmonopolets ophævelse, må også herredømmets monopol forsvinde, og at ingen statsform kan
blive et middel for frigørelse, men altid kun skabe nye monopoler og nye privilegier.

3. Den revolutionære syndikalisme opgave er tosidig: den fører på den ene side den revolutionære daglige kamp for at bedre arbejdernes økonomiske, sociale og intellektuelle standard inden for rammerne af det bestående samfund.
På den anden side er dens endelige mål at rejse masserne til selvstændigt at forvalte produktionen og distributionen, til at tage alle områder af samfundslivet i deres besiddelse. Den er overbevist om at organiseringen af et økonomisk system som faktisk har producenterne som grundvold, aldrig kan skabes gennem håndens og ånden arbejder inden for hver enkelt industrigren, gennem at producenterne selv overtager styrelsen af fabrikkerne, og det på en måde at de enkelte afdelinger, fabrikker og industrigrene bliver selvstændige led i den almene økonomiske organisme. Disse vil i overensstemmelse med en bestemt plan og på grundlag af gensidige overenskomster udvikle produktionen og distributionen i hele samfundslivets interesse.

4. Den revolutionære syndikalisme er modstander af alle centralistiske former for praksis og organisationer, som ikke er andet endt et lån fra stat og kirke, og som metodisk kvæler enhver form for initiativ og selvstændig tanke. Centralismen er en kunstig organisation ovenfra ned, som overgiver magten i alle samfundets anliggender i hænderne på nogle få. Individer bliver bare en marionet som sættes i gang og styres ovenfra fællesskabets interesser må vige for et mindretals interesser, det særprægede erstattes af uniformitet, det personlige ansvar bliver undertrykt af en sjælløse disciplin, dressuren erstatter opdragelsen.
– på grund af dette stiller den revolutionære syndikalisme sig på den føderalistiske sammenslutnings grundvold, d.s. organisationer nedefra og op, den frivillige sammenslutning af fælles interesser og overbevisninger.

5. Den revolutionære syndikalisme forkaster al parlamentarisk virksomhed og enhver form for samarbejde med de lovgivende organer. Selv ikke den frieste stemmeret kan ophæve de gabende modsætninger inden for det nuværende samfund, og det parlamentariske system har kun en opgave, nemlig at forlene løgnens og den sociale uretfærdigheds herredømme med et skin af retfærdighed – at få slaverne til at lovens stempel på deres eget slaveri.

6. Den revolutionære syndikalisme forkaster alle tilfældige politiske og nationale grænser og ser i nationalismen ikke andet end en moderne stats religion, bag hvilken kun den besiddende klasse materielle interesse skjuler sig. Den anerkender kun skillelinier af region og økonomisk natur, og kræver retten for enhver gruppering til selv at bestemme i sine egne anliggender i solidarisk overensstemmelse med alle andre grupperinger af samme slags.

7. Af samme grund bekæmper den revolutionære syndikalisme militarisme og krig. Den anbefaler antikrigspropaganda og at de stående hære, kontrarevolutionens værktøj i kapitalismens tjeneste, under revolutionen bliver erstattet af arbejdermilitser der står under syndikaternes kontrol. Den går ind for boykot og embargo på de varer og andre fornødenheder som er mest nødvendig for krigsførelsen, forudsat at det ikke gælder et land hvor arbejderne gennemfører en social revolution, da man naturligvis må gøre alt for at hjælpe dem. Den forebyggende revolutionære generalstrejke anbefales som en effektiv aktionsmetode mod krig og militarisme.

8. Den revolutionære syndikalisme stiller sig på den direkte aktions grundvold og giver sin støtte til enhver kamp som ikke står i modsætning til dens mål: afskaffelse af økonomiske monopoler og statens herredømme. Kampmidlerne er: strejke, boykot, sabotage etc. Sit højeste udtryk finder den direkte aktion i generalstrejken, som samtidigt, fra den revolutionære syndikalismens synspunkt, bør være indledningen til den sociale revolution,

9. som fjende af organiseret vold i hænderne på hvilken som helst regering glemmer syndikalismen ikke at den afgørende kamp mellem nutidens kapitalisme og fremtidens frie kommunisme ikke kan foregår uden alvorlige sammenstød. De anerkender derfor volden som forsvarsmiddel mod de herskende klassers voldsmetoder i kamp for det revolutionære folks overtagelse af produktionsmidlerne og jorden. Ligesom denne ekspropriation kun kan indledes og føres il en sejrrig afslutning af arbejdernes revolutionære økonomiske organisationer, må også forsvaret af revolutionen lægges i hænderne på disse økonomiske organisationer og ikke overlades til nogen militær eller anden organisation uden for arbejdernes økonomiske organisation.

10. Kun i arbejdernes revolutionære økonomiske organisationer findes den kraft, som formår at virkeliggør den frigørelse og slippe den skabende energi løs som er nødvendig for at organisere samfundslivet på den frie kommunismes grund.

  Internationale Arbejder-association (IAA)
  http://www.iwa-ait.org

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s