Anarkisme og samarbejde – et oplæg om moderne anarkistisk filosofi (v/ Ole Sandberg)

 

Vi har i LS København fornøjelsen af at få besøg af anarkist, filosof og blogger Ole Sandberg, der lørdag aften vil give et kortere oplæg med efterfølgende debat om moderne anarkistisk filosofi med fokus på samarbejde. Her følger en kort beskrivelse:

Anarkisme og samarbejde
I den moderne filosofi er ‘anarkisme’ som regel defineret som den teori – eller snarere det “problem” – at politiske autoriteter ikke er moralsk legitime og at deres undersåtter derfor ikke har politisk forpligtelse overfor dem. Anarkis…men ses her ofte som et problem, idet den stiller et seriøst spørgsmål, som dog må og skal enten besvares eller afvises, fordi politisk autoritet betragtes som et nødvendigt element for organisering af de menneskelige samfund.

Anarkisme kan dog også være en mere positiv teori om, at det menneskelige samfund godt kan organiseres uden politiske hierarkier og autoriteter. Her er spørgsmålet om ‘legitimitet’ ikke det centrale, men i stedet mere utilitaristiske spørgsmål som: “Hvordan påvirker magtinstitutionerne de sociale forhold i samfundet?” – hvor den anarkistiske position er, at de primært har en beklagelig effekt.

Forenklet kan man sige, at de to indfaldsvinker udgør henholdsvis en individualistisk anarkisme, der tager udgangspunkt i individets frihed, og en social anarkisme, der beskæftiger sig med “det gode samfund”. Disse forskellige indfaldsvinkler giver forskellige anarkistiske teorier, som godt kan være i konflikt.

Vi vil komme ind på denne konflikt, som blandt andet handler om hvad de forskellige teorier betyder for muligheden for samarbejde og organisering af et eventuelt statsløst samfund. Derefter vil vi diskutere indvendingerne fra dem, der mener, at samarbejde er umuligt uden autoriteter.

Vil man læse lidt hjemmefra, anbefales Robert Paul Wolff’s “In Defence of Anarchism”, særligt første kapitel. Bogen kan læses her: http://roguesandfolkheroes.wordpress.com/2011/02/16/in-defense-of-anarchism-robert-paul-wolff/

 

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s