Dagens citat: Marx om fremmedgjort arbejde

For det første i den kendsgerning, at arbejdet er noget uden for arbejderen, dvs. det ikke hører til hans væsentlige væsen; at han derfor i sit arbejde ikke bekræfter sig selv, men fornægter sig selv, ikke føler sig vel, men er ulykkelig, ikke udvikler nogen fri fysisk og åndelig energi, men ydmyger sit legeme og ruinerer sin ånd. Arbejderen føler sig derfor først uden for sit arbejde, når han er hos sig selv og føler sig i sit arbejde ude af sig selv. Han er hjemme, når han ikke arbejder, og når han arbejder, er han ikke hjemme. Hans arbejde er derfor ikke frivilligt, men tvunget; det er tvangsarbejde. Det er derfor ikke tilfredsstillelsen af et behov uden for ham selv. Dets fremmede karakter fremgår klart af den omstændighed, at så snart der ikke eksisterer nogen fysisk eller anden form for tvang, skyes arbejdet som en pest. Udvendiggjort arbejde, arbejde i hvilket mennesket afhænder sig selv, er et selvopofrelsens, ydmygelsens arbejde. Endelig viser arbejdets ydre karakter sig for arbejderen i, at det ikke er hans eget, men en andens, at det ikke tilhører ham, at han i det ikke tilhører sig selv, men en anden. Ligesom inden for religionen, hvor den menneskelige fantasis, den menneskelige hjernes og det menneskelige hjertes egen virksomhed indvirker på det, uafhængigt af individet, dvs. som en fremmed, guddommelig eller djævelsk virksomhed – således er arbejderens virksomhed ikke hans egen virksomhed. Den tilhører en anden; det er et tab af ham selv.

http://www.marxists.org/dansk/marx/44-okfil/1-frmarb.htm

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s