Re-release-fest for genudgivelsen af Slumstormerpladen

”Det kan blive bedre kammerat”, men du klarer det ikke alene.
Kom til koncert og fest sammen med andre aktivister d.7 og d. 22. november 2013.Foreningen Demos genudgiver ”Det kan blive bedre kammerat”, men du klarer det ikke alene – som en hyldest til en musik, der udtrykker solidaritet og troen på sammenhold i en tid, hvor tilliden til det politiske system er under et massivt pres på trods af en ”rød” regering.Pladen er indspillet af musikgruppen Slumstormerne, og blev produceret af Forlaget Demos`s musikredaktør Karsten Sommer.

Vi genudgiver musikken som CD og i vinyl for at sikre at kommende generationer af politiske aktivister kan inspireres af Slumstormerbevægelsens tekster og musik via de medier, som bruges i dag.

Den oprindelige plade blev udgivet i 1971. Tekster og musik blev til blandt aktivisterne i Slumstormerbevægelsen. De var ikke rutinerede musikere og sangskrivere, men politiske aktivister, der skrev sig ind i den politiske venstrefløjs historie med en energi og power, der gav genlyd i byen. De havde og de har en vigtig historie at fortælle. ”Det kan blive bedre kammerat” illustrerede en del af hverdagen for Nørrebros børn og unge midt i en tid med saneringer og udflytninger af arbejderklassen fra det indre København.

Udflytninger fra bl.a Nørrebro, der var et af de brokvarterer i København, hvor der var stolte traditioner for sammenhold og fællesskaber for børn og voksne.

Udflytninger til nybyggerier i Københavns Omegn uden et ”nærmiljø” med solidaritet, men med nye ”bekvemmeligheder” som bad og toilet.

Allerede dengang så Slumstormerne, at brokvartererne blev forsøgt ryddet til fordel for indflytning og modernisering med henblik på det ”bedre borgerskab”.

Det kom, som det kan læses i teksterne til pladen, til sammenstød mellem Ordensmagten og Nørrebroaktivister. Aktivisternes bevidsthed blev styrket i sammenholdet bl.a for bevaring af ”den sorte firkant”, Folkets Hus og Stengade 30. ”Huse” som også i dag bl.a er med til at tegne det indre Nørrebro, som arbejderklassens og solidaritetens hjerte.

Slumstormerpladen blev indspillet og Folkets Hus og park i Stengade 50 blev besat ugen før Christiania blev indtaget i 1971.

Mange af de folk, der var med i Slumstormerbevægelsen flyttede ud til Christiania eller havde forbindelse til mange af andre slumstormere, der siden besatte andre huse. Vi vil meget gerne have kontakt til så mange aktivister som muligt, der vil komme og være med til at feste og fejre genudgivelsen af Slumstormerpladen på CD og vinyl. Hjælp os med at finde folk til koncerterne i Folkets Hus og Ungdomshuset. Program, tid og sted kommer senere.

Udgivelsen er planlagt til november 2013 med arrangementer i Folkets Hus i Stengade 30 på Nørrebro (d. 22/11) og i Ungdomshuset i Nordvest (d. 07/11).

Find os på facebook Slumstormerpladen og Demos
Eller på vores hjemmeside www.demos.dk

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s