Errico Malatesta: Hverken demokrater eller diktatorer: Anarkister

Teoretisk set betyder “demokrati” folkets regering; regering over alt for alle og enhver, ved alles indsats. I et demokrati, må folk have mulighed for at sige hvad de vil, at udpege de eksekutorer de ønsker, til at overvåge deres optræden og afsætte dem, når de finder det passende.

Naturligvis betyder dette at alle de individer der danner et folk er i stand til at danne sig en mening og give den til -udtryk på alle de områder der interesserer dem.

Det kræver at alle er politisk og økonomisk uafhængige og derfor at ingen ville være nødt til, at underkaste sig andres vilje, for at kunne leve.

Hvis der findes klasser og individer der er frataget produktionsmidlerne og derfor er afhængige af andre med monopol på disse midler, kan det såkaldte demokratiske system kun være en løgn, der bruges til at bedrage folkemasserne og holde dem føjelige med en udadtil ligner suverænitet, mens den privilegerede og dominante klasses styrer, faktisk er reddet og sikret.

Sådan er demokrati og sådan har det altid været i en kapitalistisk struktur, uanset hvilke form den antager, fra konstitutionelt monarki til såkaldt direkte demokrati.

Der kan ikke findes en ting som et demokrati, en folkets regering, som i et socialistisk regime, når produktions- og livsmidlerne er socialiseret og alles ret til at gribe ind i den måde offentlige affære køres på, er baseret på og garanteret ved økonomisk uafhængighed for hver eneste person. I dette tilfælde, kunne det se ud som om, at det demokratiske system var det bedst mulige til at sikre retfærdighed og til at harmonisere individuel uafhængighed med nødvendigheden af livet i samfundet. Og sådan så det, mere eller mindre klart, ud, for dem der, i det absolutte monarkis æra, kæmpede, led og døde for frihed.

Men faktisk, når man kigger på tingene som de virkelig er, viser en hele folkets regering sig, at være umulig, takket være det faktum at individerne som danner et folk har meninger og ønsker der adskiller sig fra hinanden, og det sker aldrig, eller næsten aldrig, at alle kan være enige på et spørgsmål eller problem. Derfor kan, “hele folkets regering”, hvis vi skal have en regering, i bedste fald kun være majoritetens regering. Og demokraterne, havd enten de er socialister eller ej, er villige til at være enige. De tilføjer, at det er sandt, at man må respektere minoriteternes rettigheder; men siden det er majoriteten der beslutter hvad disse rettigheder er, har minoriteterne følgelig kun retten til at gøre hvad majoriteten vil og tillader. Den eneste grænse for majoritetens vilje, ville være den modstand som minoriteterne kender og kan stille op. Dette betyder at der altid ville være en social kamp, i hvilke en del af deltagerne, omend majoriteten har retten til påtvinge andre sin egen vilje, forener alles anstrengelser for deres eget mål.

Her vil jeg lave et lille bibemærkning, for, baseret på fornuftslutninger draget på baggrund af beviser fra begivenheder fra fortiden og nutiden, at vise at det ikke engang er rigtigt, at hvor der findes en regering, især autoritet, findes denne autoritet i majoriteten og hvordan ethvert demokrati altid i virkeligheden har været og er noget nær et “oligarki” – en regering for de få, et diktatur. Men, for hensigten med denne artikel, vil jeg foretrække at fare vild på demokraternes side og antage at der virkelig kan være en sand og oprigtig majoritetsregering.

Regering betyder retten til at lave loven og med magt at påtvinge alle den: Uden en politistyrke er der ingen regering.

Nuvel, kan et samfund leve og udvikle sig fredeligt for alles bedste, kan det gradvist tilpasse sig de evigt skiftende forhold, hvis majoriteten har retten og midlerne til at påtvinge de genstridige minoriteter sin vilje?

Majoriteten er, af definition, bagud, konservativ, modstander af det nye, langsom i tanke og dåd, og på samme tid impulsiv, umådeholden, modtagelig, føjelig i sin entusiasme og irrationelle frygt. Enhver ny ide der stammer fra en eller få individer, bliver accepteret, hvis den kan gennemføres, af en mere eller mindre betydelig minoritet og vinder kun, hvis nogensinde, over majoriteten, hvis efter at den er overflødiggjort af nye ideer og nye behov og allerede er blevet for gammel og snarere er en hindring, end en fremskyndelse til udvikling.

Men vil vi så have en minoritetsregering?

Aldeles ikke. Hvis det er uretfærdigt og skadeligt at en majoritet undertrykker minoriteter og hæmmer fremskridt, er det endnu mere uretfærdigt og skadeligt at en minoritet undertrykker hele befolkningen eller med magt gennemtvinger sine egne ideer, der, selv hvis de er gode, ville vække afsky og protest, på baggrund af selve det at være gennemtvunget.

Og så må man ikke glemme at der er alle mulige forskellige minoriteter. Der er minoriteter af egoister og skurke, som der er fanatikere der opfatter sig selv som besiddere af den absolutte sandhed, og i oprigtig god tro, søger at påtvinge andre, hvad de opfatter som den eneste vej til frelse, selv hvis det er simpel tåbelighed. Der er minoriteter af reaktionære der søger at skrue tiden tilbage og som er splittet om reaktionens stier og grænser. Og der er revolutionære minoriteter, også                             splittede           om revolutionens midler og mål og om hvilke retning det sociale fremskridt skal tage.

Hvilken minoritet skulle tage over?

Dette er et spørgsmål om rå magt og evne til at smede rænker, og chancerne for at de mest oprigtige og mest hengivne overfor det almene vel skulle få successen er ikke gode. For at erobre magten, behøver man kvaliteter der ikke just er dem der er nødvendige for at sikre at retfærdighed og velvære vil lykkedes verden over.

Men her skal jeg slutte ved at lade tvivlen komme andre til gode og antage at en minoritet kom til magten, en minoritet som, blandt dem der higer efter magten, jeg opfatter som den bedste for sine ideer og forslag. Jeg ønsker at antage, at socialisterne kom til magten og også ville inddrage anarkisterne, hvis jeg ikke bliver forhindret i en selvmodsigelse.

Ville det være det allerværste?

Ja, for at vinde magt, enten legalt eller illegalt, må man have efterladt en stor del af ens ideologiske bagage på vejen, og at have afskaffet alle sine moralske skrupler. Og så, når man endelig har magten, er det store problem hvordan man kan blive der. Man er nødt til at udvikle en sammenfaldende interesse med tingenes nye tilstand og i regeringen, knytte dem til en nyprivilegeret klasse og undertrykke enhver protest med ethvert tænkeligt middel. Måske i det nationales interesse, men altid med friheds-ødelæggende resultater.

En etableret regering, grundet på majoritetens passive konsensus og stærk i antal, i tradition og i overbevisning -nogen gange oprigtigt – om at have ret, kan efterlade noget plads til friheder, i det mindste så længe de privilegerede klasser ikke føler sig truet. En ny regering, der kun hviler på støtten fra en ofte spinkel minoritet, er imødekommende overfor nødvendigheden af at være tyrannisk.

Man behøver bare at tænke på, hvad socialisterne og kommunisterne gjorde da de kom til magten, enten forråder de deres principper og kammerater eller klarer det med glans i socialismens og kommunismens navn.

Det er derfor vi hverken er for en majoritets- eller en minoritetsregering; hverken for demokrati eller diktatur.

Vi er for ophævelsen af gendarmeriet (1). Vi er for frihed for alle og for frie aftaler, der vil være der for alle når ingen har midlerne til at tvinge andre, og alle er involveret i den gode måde at køre samfundet på. Vi er for anarki.

(1) gammelt dansk ord, der bedst forstås ved »politieriet«, altså politiet og deres funktioner. (oversætters fodnote.)

Artiklen af E.M. dateret til maj 1924. Den er  er blevet først overs. og udg. i “Anarkisternes Valg? Blad” af Anarkistisk Kaffeklub på dansk i 2005

se videre: Anarkisme generelt
se videre: Malatesta, Errico

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s