Sammenkomst af danske revolutionære (1963)

soli-samme0003Billede med teksten er fra ”Chr. Christensen – og den danske syndikalisme”, Modtryk , Århus,  1979, bind 2, s. 40o – 401

Sammenkomst søndag den 15. september 1963 af gamle revolutionære i Emma og Andreas Fritzners hjem i Vinkelhuse 11 i Kastrup. Deltagerne er fra venstre arbejderdigteren og journalisten Emma og Andreas Fritzners, stående Leif Larsen (Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv), fhv. maskinarbejder, fra 1946 ejendomsmægler Lauritz Hansen og Emma Fritzner, endvidere siddende Carl Heinrich Petersen, Mikkel Christensen og Andreas Fritzner. De direkte følger af sammenkomsten var to båndoptagelser (til ABA) med beretninger fra deres revolutionære aktivitet til ca. 1920 af Lauritz Hansen og Andreas Fritzner, hvoraf sidstnævntes er gengivet i sin helhed i CHPs »Danske revolutionære« (1. udg. 1970). Endvidere to samtaleserier ved CHP udsendt i Danmarks Radio 1963-65: »Arbejdererindringer« og »Gamle revolutionære fortæller«, hvori medvirkede i begge serier bl.a. Oskar Hansen, Mikkel Christensen og Andreas Fritzner. (Lauritz Hansen ville i fjernsynet, ellers ville han ikke være med!). – Også bogen »Danske revolutionære« og nærværende værk har i et vist omfang sine udspring i denne sammenkomst.

Lauritz Hansen blev medlem af FS i 1911, i årene 1912-18 først formand for Smedenes Klub, så for FS’ Københavns afd. og derpå for hele FS, i fængsel 1918-19, 1919-22 sekretær for Føderalistisk Sammenslutning af mere eller mindre syndikalistisk prægede fagorganisationer. L.H. var en meget veltalende, vittig og slagfærdig taler og debattør (som f.eks. den lokale socialdemokratiske redaktør og leder A.C. Mortensen i Viborg på et offentligt møde dér i 1919 blev slået helt ud af, så han en rum tid ikke kunne få et ord frem, da han gik på talerstolen efter L.H.!). Der var også tit noget flabet og uforsonligt eller endog brovtende over Lauritz, og det er ganske karakteristisk for ham, at da han sad i bestyrelsen for den store afd. 1 i smedeforbundet i Kbh. under første verdenskrig sammen med en anden syndikalist Poul Gissemann, så hilste Lauritz kun på Gissemann ved bestyrelsesmøderne, mens Gissemann hilste på alle de andre, også de soc.dem. bestyrelsesmedlemmer

se videre: FS (20erne)
se videre: Christensen, Christian
se videre: Fritzner, Andreas
se videre: Petersen, Carl Heinrich

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s