Christian Christensen: Selvudvikling

Udgivet i Fagoppostonens blad “Solidaritet” den 21. juli 1920, og genoptrykt i ”Chr. Christensen – og den danske syndikalisme”, Modtryk, Århus,  1979, bind 2, s. 394-395.

se videre: FS (20erne)
se videre: Christensen, Christian

Under kapitalismen må de ejendomsløse menneskemasser, for at eksistere, sælge deres arbejdskraft for løn.

Dette system for eksistens kaldes lønsystemet.

Under dette system presses de ejendomsløse masser sammen i storbyernes kaserner og fabrikker.

Under denne sammenpresning berøves arbejderen sin individuelle karakter og sin personlighed.

Hele systemet fører til masseproduktion af boliger, møbler, vægpynt, køkkenredskaber, madvarer, klæder, underholdsindhold, skoleopdragelse osv.

Dette i forbindelse med behandlingen af arbejderne på fabrikkerne, arbejdsdelingens monotone ensartethed, lønarbejdets evige trædemølle skaber tilsammen den grå masse ensartet i livsindhold i krop og sjæl.

Dette myrderi af arbejderens personlighed, denne massedannelse, har ofte fået skyld for at være et gode, idet den gøres til grundbetingelse for arbejderklassens organisering og dermed dens optræden som magtfaktor i forholdet til den udbyttende kapital og det hele borgerlige samfund.

Denne opfattelse er måske korrekt så langt, at selve samlingen af de ejendomsløse masser under lønsystemet er selve den historiske klassedannelse, men det er dog en kendsgerning, at udbytterne over- og mellemklassen, hvis personlige individualitet slet ikke er afslebet til en grå massekarakter, alligevel finder sig selv som klasse og organiserer sig for og fører klassekamp.

En anden kendsgerning er det, at det netop var de arbejdere i den grå masse,

som havde bevaret en del af deres personlighed, deres menneskelighed, der blev organisationernes stiftere, klassekampens og socialismens pionerer.

Det er jo givet, at den sterile grå masse, der er berøvet den personlige reflektionsevne, hvis tanker består af afstumpede, autoriserede fordomme eller massetro, ikke kan og aldrig vil blive kraft i udviklingen.

Dette gjaldt fortiden og vil gælde fremtiden.

De retninger indenfor arbejderbevægelsen, hvis samfundsideal er en stor velorganiseret slaveanstalt med arbejdsbås, spisebilletter og nummereret formeringskahyt osv., som netop det socialdemokratiske statskapitalistiske – samfund for tiden er ved at udvikles, har det selvsagt sin betydning, at den grå masse bevares, som kapitalismen har skabt den; thi kun med en sådan masse er det mulig over mennesker at udøve et sådant despoti som det socialdemokratiske statssamfund forudsætter.

Man ser da også dette parti både i den politiske og den faglige aktion holde fast på det repræsentative system, der dygtiggør de enkelte diktatorer – stats-systemet – mens det lader den store masse nede i uvirksomhed og dermed i stagnation.

For de retninger, og da særlig den syndikalistiske, som vil et fællesskabets samfund, bygget på det enkelte menneskes personlige ret til frit at ordne deres gensidighedsforhold, altså et samfund bygget på det frie fællesskabs grund, er den grå masse en umu lighed.

Den ødelæggelse af arbejdernes individuelle personlighed, de menneskelige moralske værdier, må disse retninger ikke alene bekæmpe, men også overvinde.

Og her gælder moralprækener så lidt som ironi eller foragt ikke – ord gør det ikke – men kun det alene, at arbejderne i den daglige kamp for tilværelsen i den praktiske klassekamp bliver de bestemmende og handlende.

Dette klassekampsystem kaldes i modsætning til det repræsentative for den direkte aktions system.

Den direkte aktion er altså ikke, som den betalte borgerlige løgnepresse giver det udseende af, et voldssystem, men tværtimod det praktiske kampsystem, hvorigennem den grå masse skal generobre sin tabte individualitet. Personlighed og menneskelighed, alle de moralske værdier, som kapitalismen har berøvet det store flertal af menneskeheden.

Kun ved denne tilbageerobring af sin menneskelighed, denne selvudvikling, kan arbejderne dygtiggøres til at lede samfundsproduktionen og samfundets retsfunktioner, og kun deri, at masserne formår dette, ligger garantien mod despoti og for social retfærdighed og personlig frihed.

Arbejdere, selvudviklingens store arbejde venter på jer.

Den Ensomme

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s