1. Maj 2014: Nej til velfærds-patriotisme!

PDF udgave af teksten
se videre: Sorte Fane – agit/prop

Solidaritet kræver et fællesskab, hvor erkendelses- og beslutningsfrihed sikrer den enkeltes frivillighed. Kun dette kan sikre en offervilje for fællesskabet i et gensidigt respekt og respekt for individet. Hvis ikke dette sammenhold findes, som opstår på baggrund af denne frivillige offervilje, der er til stede, falder dette fællesskab fra hinanden i blinde særinteresser, og der opstår en polarisering imellem de, der ikke har noget alternativ, og dem hvis hjælp de sidstnævnte har brug for. Polariseringen sker gennem et moralsk påbud om solidaritet, samtidig med at denne solidaritet nægtes dem, der har mest brug for den. Et eksempel er den nuværende sag i forhold til udlændinges ret til børne- eller dagpenge som EU giver mulighed for.

EU betyder som regel, at man enes om den laveste standard for noget, ligegyldigt om det handler om gift i mad, forurening, arbejdsvilkår osv. Ved de få gange, hvor det faktisk indebærer forbedringer for nogen, og det skulle betyde bedre forhold for EU-borgere i Danmark, kan det betyde, at danske politikere alligevel bestemmer, at udlændinge, der arbejder i Danmark får frataget denne rettighed med det argument, at danskerne ikke selv har så gode forhold: Danske politikere spiller på en fortælling om ”David og Goliat”, om at de forsvarer velfærden over for EU, selvom disse adskillige gange har forværret forholdene for arbejdsløse på dagpenge og kontanthjælp. Danske politikere kan bygge på de ”hårdtarbejdende danske lønmodtageres” harme over, at nogen tjener flere penge end dem, for det samme arbejde i en egoisme, som foregiver at være altruistisk. Debatten føres også med en tone, der indebærer en smålighed, som bygger på, at der er nogen, der har arbejdet i Danmark og betalt skat hele livet, og så kommer der andre, som efter ganske få måneder kan få de samme rettigheder eller endda mere. I stedet for at kræve bedre vilkår for alle, vil de have, at de andre skal have lige så dårlige eller værre vilkår end de selv har. Dette skyldes, at de har accepteret de betingelser, som eliten stiller i forhold til fordelingen af goder. Man ser nationalismen som det eneste forsvar. Man har accepteret, at velstand kun er muligt ved at udelukke at andre mennesker kan få del i den.

Det er absurd, at man taler om, at virksomheder (også danske) sender milliarder af kr. ud af landet med lovhjemmel uden at betale skat, mens man brokker sig over at udenlandske arbejdere sender et par tusinde kr. til familien i udlandet, og det vel at mærke er penge, som der allerede er betalt skat af. De udenlandske arbejdere gør faktisk det, der forventes af dem som ”integrerede”, og får sig et arbejde eller prøver på det og bruger velfærdsydelser, ligesom de danske arbejdere, men de mødes bare alt for ofte med misundelse og polarisering fra en ”dem og os” attitude hos folk.

Ægte solidaritet handler om fælles interesser, men det betyder ikke nødvendigvis, at man deler sprog, kultur, tro, holdninger eller land. For når man udelukkende støtter nogen, fordi man kender dem, er det et udtryk for en egoisme, som foregiver at være altruistisk. I virkeligheden bygger det på identitetspolitik, som f.eks. patriotisme, dvs. ekskluderende fællesskaber, hvor man er fælles om noget, i kraft af at man adskiller sig fra andre f.eks. ved fælles symboler såsom et flag, sproget og symbolpolitik. Det kan komme til udtryk på mange måder, som f.eks. i debatten om svinekød i institutioner, eller at alle indvandrere skal lære det danske sprog og være bedre til dansk historie end danske unge gennemsnitligt er det i gymnasiet, bare for at påvise, at de er tilstrækkeligt velintegrerede i det danske samfund.

DF og andre partier påstår, at Danmark og såkaldt ”danskhed” er til for at sikre lønmodtagernes livskvalitet ved at slutte op om det nationale fællesskab og den politiske elites forvaltning af samfundets resurser. Alle påstår på hver deres måde at de repræsenterer de fleste folks interesser. I virkeligheden er der kun tale om, at forskellige fløje af eliten har forskellige bud på, hvordan man forvalter en kunstigt skabt mangel i et overflodssamfund, legitimeret i form af forskellige slags nationalistiske ideologier. Gennem tiderne har diverse regeringer gang på gang modarbejdet lønmodtagernes interesser. Det sker hver eneste gang når politikerne siger, at Danmark skal være konkurrencedygtigt, være de bedste i verden til noget. Vi skal acceptere nedskæringer, udliciteringer, indblanding i overenskomster osv., eller krav om at påtage sig mere arbejde, for at kunne leve op til deres succeskrav.

Det at betragte nationen som værende ”Fællesskabet” er først fremmest en fastgroet tanke, der er blevet implementeret i folks hoveder. Det betyder, at man modarbejder det at kunne erfare solidaritet og autonomi i kampen for bedre vilkår og i forsøgene på at opbygge fællesskaber, hvor man i stedet for at købe og betale for varer og ydelser forsøger at fordele goderne selv. Solidaritet er noget man dyrker, og som kommer med tiden, fordi det er at skabe tillid til andre mennesker til trods for konkurrenceforholdene. Det er aldrig let, og man har de fleste odds imod sig, fordi man i et konkurrencesamfund ofte lærer, at man ikke kan stole på andre, og derfor holder fast ved det man kender, selvom det faktisk kan betyde at man accepterer forringelser af sin levestandard, som f.eks. i forbindelse med krig og det dertil hørende krav om patriotisme m.m. Det er kun muligt at skabe en fri og bedre verden ved at inddrage de udenlandske arbejdskammerater, for hvis lønmodtagerne ikke står sammen, vil de blive brugt imod hinanden. Kun ved at inddrage immigranterne og deres efterkommere kan vi sikre, at de sociale konflikter og eksperimenter ender succesfuldt, og at succesen vil sprede sig fra land til land. Derfor må man gøre solidaritet gældende og følge den gamle talemåde fra arbejderbevægelsen at: ”Arbejderne har intet fædreland” for at modarbejde det omsiggribende patriotiske snæversyn

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s