Dagens Golden Days-historie 15. september: Syndikalister på Frederiksberg

Ladegårdens nordlige facade mod Ladegårdsåen december 1907.15. september 2014  
Ordet ”syndikalist” siger næppe mange mennesker noget i dag, men skruer vi tiden tilbage til årene omkring 1. Verdenskrig, var situationen en ganske anden. Syndikalisterne blev af mange set som farlige samfundsnedbrydere, der for enhver pris skulle bekæmpes. I modsætning til de mere traditionelle marxister mente syndikalisterne ikke, at vejen til revolutionen skulle skabes gennem arbejderpartiets overtagelse af statsapparat og produktionsmidler med det mål at skabe et kommunistisk samfund. Derimod skulle arbejderklassen gennemtvinge sine krav overfor sine modstandere gennem direkte aktioner såsom strejker og sabotage. En sådan dagsorden måtte naturligvis bringe syndikalisterne på kant med myndighederne og vække bekymring i store dele af det danske samfund.

Herhjemme fandt fleste syndikalist-aktioner sted i København, heriblandt den nok mest kendte, ”Stormen på Børsen” 11. februar 1918. Men også på Frederiksberg gjorde syndikalisterne sig bemærkede det år.

Hver formiddag samledes de ved den gamle ladegård, der lå i det område, hvor musikkonservatoriet ligger i dag. Mødestedet var velvalgt af flere grunde. Dels var man lidt på afstand af byen og dermed det københavnske politi og dets meddelere. Dels var Ladegården samlingssted for mange arbejdsløse, der skulle møde op til kontrol hver formiddag. Folk, som syndikalisterne håbede på at kunne vinde for deres sag. De fleste dage var der forholdsvist roligt omkring Ladegården, men om formiddagen den 9. august 1918 kom det til uroligheder.

En militærnægter havde hængt sin uniform op i en lygtepæl på Aaboulevarden, hvorefter en større folkemængde dansede omkring den. Den åbenlyse foragt for militæret som institution, som folkemængden her udviste, samt at den spærrede Aaboulevarden for trafik , blev for meget for politiet, der rykkede talstærkt ud fra hovedstationen i København og fra Frederiksberg, Fælledvejens og Nørregades stationer. Politiet trak stavene ”og slagene regnede ned over Retfærdige og Uretfærdige”, som det hed i et avisreferat. Efter en halv times arbejde med stavene havde politiet opløst forsamlingen og drevet resterne af den til Nørrebro.

Politiets fremfærd på Aaboulevarden blev stærkt kritiseret i det socialdemokratiske dagblad Socialdemokraten, men i det borgerlige Danmarks hoforgan Berlingske Tidende havde man derimod ikke meget til overs for de arbejdsløse og syndikalister, som, ”sammen med en Del Bærme  fra Nørrebros Sidegader”, ifølge avisen stod bag balladen. At tilfældige forbipasserende også havde fået politiets kærlighed at føle bekymrede ikke avisen. Dette måtte man tage med, hvis man opholdt sig ”sammen med Bøller paa et Sted, hvor Politiet maa hugge ind”, som avisen skrev. De fleste af avisens læsere var uden tvivl enige deri.

Havde såvel det borgerlige Danmark som politiet troet, at syndikalisterne ville holde sig i ro ovenpå tævene på Aaboulevarden, kunne de godt tro om igen. Om aftenen den 10. august indkaldte syndikalisterne til protestmøde i Fælledparken ”mod Politiets bølleagtige Optræden paa Aaboulevard”. Under mødet, der samlede 7-8.000 mennesker, blev en civilklædt betjent slået ned. Det lykkedes i første omgang for de syndikalistiske ledere og politiet at holde gemytterne i ro, men efter mødet i Fælledparken kom det til voldsomme uroligheder på Nørrebro.

Politiet havde nu fået nok og anholdte tre af de mest prominente syndikalistledere 13. august. Anholdelserne førte til nye uroligheder samme aften og flere protestmøder den efterfølgende tid. Den 14. august drog en større gruppe mennesker i protest mod den i samtiden kendte direktør Max Ballins hjem på Bülowsvej. Frederiksberg politi var mødt talstærkt op og forhindrede forsamlingen i at nå frem til den i syndikalistkredse så forhadte Ballin. Revolutionære tilstande skulle man ikke nyde noget af på Frederiksberg.

http://stadsarkivet.frederiksberg.dk/blog/dagens-golden-days-historie-15-september-syndikalister-paa-frederiksberg

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s