19-årige Shahar skal for tredje gang i israelsk fængsel. Læs militærnægterens åbne brev her — Solidaritet

Jeg har netop tilbragt min 19-års fødselsdag bag tremmer – og har allerede siddet i fængsel af to omgange i samlet 28 dage. Ved min sidste tur i retten blev jeg idømt yderligere 30 dages fængsel. Det bliver ikke sidste gang; jeg har udsigt til at ryge i spjældet igen og igen, så længe jeg…

19-årige Shahar skal for tredje gang i israelsk fængsel. Læs militærnægterens åbne brev her — Solidaritet

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Knapper og Lapper – en mutualistisk repair workshop

Kan være et billede af indendørs og tekst, der siger "121 122 A"

Søndag den 7. november kl. 19-21 inviterer den anarkistiske Bogcaféen Halmtorvet i hjertet af Vesterbro til en eftermiddag, hvor vi i miljøets, lommesmerternes, modebilledets og fællesskabets navn syer knapper i vinterens cardigan, reparerer et hul i lommen eller syer lapper og patches på knæet af bukserne.Vi sørger for nål, tråd, saks, strygejern og stofrester til lapper. Der er ingen underviser eller leder, så vi hygger og hjælper hinanden.Workshoppen henvender sig til dig, der aldrig har lappet et hul, synes det er kedeligt at sidde med det derhjemme eller gerne vil hjælpe andre med at få orden i garderoben. Vi syer i hånden.Du skal bare medbringe det, du gerne vil reparere og evt. stofrester til dine egne eller andres lapper. Hvis du har lyst, kan du også købe politiske stofmærker, du kan sy på tøjet. Vi glæder os til at se dig.Kærlig hilsenPS: Hvis du allerede nu er på udkig efter årets bedste julegaver, kan du finde en bog i vores udvalgte samling af både skøn- og faglitteratur samt politisk merchandise.

https://www.facebook.com/events/307724587522017?acontext=%7B%22event_action_history%22%3A%5B%7B%22surface%22%3A%22notifications_tab%22%7D%2C%7B%22mechanism%22%3A%22your_upcoming_events_unit%22%2C%22surface%22%3A%22bookmark%22%7D%5D%2C%22ref_notif_type%22%3A%22event_calendar_create%22%2C%22source%22%3A%2229%22%7D

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Klimakrisen er et symptom – kapitalismen er sygdommen!

I anledning af Folkets Klimamarch 6/11 20

Det igangværende COP26 i Glasgow vil ikke føre til noget afgørende nyt. Ligesom med alle de forudgående topmøder vil det primært blive til ledernes kønne ord, uforpligtende løfter, ”greenwashing” af egen indsats. I bedste fald nogle nye internationale aftaler – som staterne bagefter ikke holder, lige så lidt som de holdt de forudgående (f.eks. om klimabidrag til ulandene).

Mange velmenende klimabekymrede borgere forstår ikke, hvorfor politikerne ikke vil gøre det nødvendige, når nu videnskaben så klart har talt, i rapport efter rapport (IPCC). Er politikerne da uoplyste?! – Problemet er her, at medlemmerne af den ”politiske klasse” hverken kan el. vil sætte sig ud over kapitalismens præmisser. Alle prøver at friholde deres ”egen” kapitalistklasse for bindende forpligtelser til at reducere udledninger, og dermed profitter, og at vælte omkostningerne ved klimaændringerne over på andre lande. Hvilket primært går ud over de fattige i det Globale Syd. Hvorimod hovedansvaret for klimakrisen ligger hos et rigt, privilegeret mindretal i det Globale Nord.

Industrialisering, en økonomi baseret på fossile brændstoffer, øget CO2-udledning (drivhuseffekt) – historisk 3 intimt forbundne, samtidige aspekter af kapitalismens udvikling. ”Vækst” er ikke en tænkemåde, man vilkårligt kan ændre. Det er et

imperativ, der er det kapitalistiske system iboende – kloden brænder, men den kapitalistiske megamaskine anerkender ingen ”grænser for vækst”!

Derfor er den alm. moraliseren over individuelle forbrugsvaner en strategi, der fører klimakampen på vildspor. Den er kun relevant

for de forbrugere, primært i det Globale Nord, der har ”deres på det tørre”. Den afleder opmærksomheden fra Shell, BP, Total – de multinationale koncerner, der er de virkeligt store udledere globalt set.

En grøn retfærdig fremtid kræver en radikal systemændring. Det, vi plejede at kalde revolution.

KLIMAKAMP ER KLASSEKAMP!
Hvad, vi har brug for, hvis de værste klimakatastrofer skal afværges, og Jorden forblive beboelig for mennesker, er en bred folkelig koalition, en ”bevægelse af bevægelser”. Klima- & miljøbevægelser, sammen med andre sociale bevægelser, med hver deres specifikke fokus (antiracisme, forsvar for almene boliger, LGBT-rettigheder, kvindekamp), men med et overordnet fælles ikke-reformistisk antikapitalistisk perspektiv. – Ekspertbidrag er vigtige, men afgørende er, at disse græsrodsbevægelser er selvorganiserede, uafhængige af sponsorer fra det private erhvervsliv, og at de aktive på gaden bevarer kontrollen (direkte demokrati).

Afgørende er også en faglig mobilisering. – Herhjemme er Byggefagenes Samvirke med i ”Klimakoalitionen”, internationalt kan man pege på ”Trade Unions for Climate Justice”, ”Texas Climate Jobs Project”, ”Climate Jobs New York” m. fl. initiativer, endda fra den toptunge ”etablerede” fagbevægelse. – Hvis vi, de mange, ikke sætter hvor lid til at blive ”reddet” af politikere, der i sidste ende er afhængige af de privilegerede få (den ”ene %”), så gælder det stadig, at den organiserede arbejderklasse

er den eneste sociale aktør, der potentielt har magten til fundamentalt at ændre den socioøkonomiske orden (produktionsmåden), gennem strejker, sabotage, virksomhedsbesættelser m.v..

DIREKTE AKTION!
Klimabevægelserne har indtil nu primært ført en indirekte strategi: prøve at overtale det fodslæbende flertal af politikere – der kun bliver ”overbevist” af risikoen for at tabe næste valg – til at tage mere hensyn til kommende generationer og naturens balance end til forretningselitens kortsynede profitbehov. Tiden er kommet for aktiv ikke-voldelig modstand mod de kræfter, der stjæler vores fremtid – for direkte aktion!

Mange steder ikke mindst i den 3. verden har ”klimakrigere”, blandt oprindelige folkeslag og lokalbefolkninger, taget kampen op, som David mod Goliath, for deres rettigheder, mod den kapitalistiske megamaskines miljøødelæggelser, skovrydning, olieforurening m.v..I Nigeria, Eucador… I Nordamerika kan især nævnes kampen mod destruktiv ”fracking”, mod Keystone XL rørledningen, Standing Rock-blokaden. I Europa kan nævnes modstandskampen i Grækelnland. (Se Naomi Klein ”This Changes Everything. Capitalism vs. the Climate”, 2014, kap. 9)

Her i Skandinavien har aktivister, der nyligt blokerede flytrafik i Sverige, vist en mulig vej. Kollektiv forbruger-pression er et oplagt tiltag mod f.eks. pensionskasser, der investerer i fossil energi. Og med Baltic Pipe, Lynetteholm, Lærkesletten er der rigeligt at kæmpe imod herhjemme – politisk, retsligt, om nødvendigt med vore kroppe (civil ulydighed).

Men den trussel mod klima, biodiversitet, folkesundhed m.m., det er mest påkrævet at forsvare sig imod i Dk., er det agroindustrielle kompleks, der med et gang af lobbyister har lagt Christiansborg i benlås. Det konventionelle industrilandbrug er et forgældet, urentabelt erhverv, kunstigt holdt oppe af offentlige tilskud. 0,6 % af befolkningen ejer 60 % af jorden – og fører biokemisk krig mod alle os andre: spredning af multiresistente bakterier, forgiftning af grundvandet, hormonforstyrrende stoffer i miljøet, en med stor sandsynlighed kommende pandemi af svineinfluenza. Med den uforsvarligt store animalske produktion er skadevirkninger, direkte & indirekte, på natur & miljø, talrige. Og dyremishandling er sat i system.

Frem for altid at demonstrere foran Christiansborg kunne vi begynde med at demonstrere foran Axelborg! Kun fantasien sætter grænser for hvilke former, en subversiv ikke-voldelig forsvarskamp herefter kunne tage… Klimahandling nu!

Libertær socialisme er kuren!
Ikke den bureaukratiske statskapitalistiske model, der i det 20. århundrede blev solgt af forskellige stalinistiske diktaturstater som ”socialisme”. Men den ”ægte vare”: arbejderklassens selvbefrielse og radikalt demokrati, i autonome, selvforvaltede, frit fødererede fællesskaber. – En drøm, der indtil nu er kommet tættest på at blive virkeliggjort af den anarkosyndikalistiske fagorganisation CNT under den Spanske Borgerkrig (1936-39). En social revolution ”fra neden”, der til sidst blev knust mellem den fascistiske hammer og den stalinistiske ambolt, men som har inspireret antiautoritære socialister lige siden!

Vesterbro Anarkisterne
E-Mail.: vesterbroanarkisterne@riseup.net og du kan find os på Fb.
samt Industrial Workers of the World i Danmark.København, November 2021.

REKLAME:
Anarkistisk mødested, litteratur, god kaffe og meget mere revolutionært
Bogcaféen Halmtorvet
Halmtorvet 54, 1700 Kbh. V.
Åbningstider: tor – fre. kl. 16-20, lør. kl. 12-17
Url.: bogcafeenhalmtorvet.org, E-Mail.: post@bogcafeenhalmtorvet.org

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

6/11/21 Anarkisterne tager til Folkets Klimamarch

Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.

Lør. KL. 11.00-15.00


Klimakrisen er skabt af et samfund hvor stat og kapital styrer. Svaret på denne krise er ikke, at stemme på repræsentanter, et tekologisk fix eller grøn-forbrugerisme, men Anarkiet! Derfor har aktivisterne fra bogcaféen besluttet at holde lukket og kollektivt tage til Folkets Klimamarch. Vi mødes kl. 11:00 for gøre banner, flag, demo-cykel, kaffe, m.m. klar til Folkets Klimamarch. Vi tager afsted kl. 11:30. Kom med!

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Thy – paradis eller forbryderrede

Hovedbladet” – ungdomsoprørets hoforgan – 1971:

Thy – paradis eller forbryderrede

Af forfatteren Carl Heinrich Petersen, Viborg

Med to dages mellemrum slog det socialdemokratiske hovedorgan ”Aktuelt” for 16. og 18. november fast – på grundlag af Thisted Centralbiblioteks udklip – at Det ny Samfunds festival-lejr i Thy var den mest omtalte begivenhed i den danske presse i 1970. ”Ingen tidligere skandale, intet kongehus, og ingen politisk begivenhed har fået så mange avislinjer”, hed det i ”Aktuelt”. Er der så grund til at skrive mere om dén lejr? Sådan vil nogle nok sige, og jeg kan da også kun svare, at jeg mener at have et par særlige kvalifikationer til at skrive om netop denne lejr: For det første var jeg en af de ældste, som boede i lejren, dels sidst i august, da nedgangen var langt fremskreden, for det andet byggede lejren officielt og delvis reelt på de anti-autoritære idéer om fuld folkelig selvforvaltning, ingen magthavere og fredeligt samliv i en ånd af gensidig hjælp og tolerance, som kommer til udtryk i anarkismen, og som jeg har slået til lyd for i dansk offentlig liv gennem 40 år.

      En af de gener, lejrboerne led mest under, var turistbesøgene, der kulminerede lørdag og søndag, da tusindvis af nysgerrige, ofte uforstående og ligefrem uforskammede betalende gæster kunne bevæge sig frit omkring i lejren, hvor mange af dem opførte sig som besættelsestropper eller besøgende i en zoologisk have, og det var ret få af dem, der overhovedet var til at tale med. Det var baggrunden for, at et lejrmøde sidst i juli i en slags forståeligt selvforsvar vedtog at lukke ”turistfascisterne” ude i en uge. Og det var den uge, jeg ankom til lejren. På jakken havde jeg et amerikansk emblem, hvorpå der stod ”Anarchits Unite”.

      Som alle ”nye” blev jeg stoppet ved indkørslen, og følgende replikskifte fandt sted mellem en mand fra lejren og mig:

      ”Vi har vedtaget at stoppe for besøg i denne uge”.

      ”Ja, men jeg skal bo her!”.

      Manden får nu øje på mit emblem og spørger:

      ”Er du anarkist?”.

      ”Ja!”.

      ”Organiseret?”.

      ”Ja, jeg er medlem af Zenit-gruppen i København”.

      ”Er du københavner?”.

      ”Nej, jeg er såmænd fra Viborg!”.

      ”Er du Carl Heinrich?”.

      ”Ja!”.

      ”Velkommen til Frøstrup-lejren!”.

      Det var jo en meget god begyndelse, og fortsættelsen blev ikke ringere. Den udpræget kammeratlige holdning, hjælpsomheden, venligheden og godheden var det, jeg især lagde mærke til. Det samme gjorde et flertal af deltagerne – vel ca. 10.000 i de 2 ½ måned – og det gjorde også indtryk på avisernes reportere – de saglige og ærlige af dem.

      På den anden side fandtes der også usympatiske lejrbeboere. Tyverier forekom i ret stort omfang, både fra de fælles faciliteter og fra de enkelte lejrdeltagere. Erstatninger eller delvis erstatninger blev ydet i form af indsamlinger på fællesmøderne og bevillinger af lejrkassen, som desuden ydede rejsepenge i form af lån til folk, der var “”løbet tør”” Jeg gad vist, hvor stor en del af de lån, der er kommet ind.

      En vis form for ”socialhjælp” var den frie frokost, dvs. gratis kaffe med smørrebrød til alle trængende uden betingelser. Der blev serveret hver formiddag ved 10-tiden. Basis herfor var ligeledes indsamlinger og bevillinger fra lejrkassen. Turisternes entrébetaling gik ligeledes til flere gode formål.

linkkilde https://web.archive.org/web/20071013205628/http://arkiv.thisted-bibliotek.dk/thylejrweb/Lejrtekster/lt7_paradis_eller_forbryderrede.htm
billedekilde: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/b/bf/Thylejrenslogo.gif

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Emma Goldman

Emma Goldman seated.jpg

27.06.1869 14.05.1940 (Litauen, USA, UK, Frankrig, Spanien, m.fl.)

Født i 1869 i Kovno, Rusland (det nuværende Litauen). Emma Goldman er bedst kendt for sin politiske aktivisme, sine skrifter og sine offentlige taler. Hun udgav en anarkistisk avis kaldt “Mother Earth” (1906-1917).

Sammen med sin søster Helena flyttede hun til USA som 16-årig. Hun blev tiltrukket af anarkisme efter Haymarket-massakren (Chicago, 4. maj 1886), og blev oplært i at holde offentlige taler om “handlingens propaganda” af den tyskfødte agitator Johann Most (1846-1906), hvorefter hun blev en kendt foredragsholder og tiltrak tilhørerskarer med tusindvis af mennesker. På det tidspunkt begyndte hun også et forhold til anarkisten Alexander Berkman (1870 -1936), der blev hendes nære ven.

I 1917 blev både Goldman og Berkman dømt til to års fængsel for at “opfordre folk til at ikke registrere sig”, dvs. til at undgå værnepligten, der blev indført under verdenskrigen. De blev dog ikke fængslet, men løsladt og i stedet – sammen med hundredvis af andre – deporteret til Rusland. En masseudvisning, der fandt sted som del af det nationalistiske hysteri, der i dag kaldes den første store “Red Scare” (1917–1920) i USA.
Goldman var oprindeligt positivt indstillet overfor bolsjevikkernes revolution, men skiftede snart til at kritisere den vold, der foregik, samt undertrykkelsen af kritiske stemmer. Hun skrev en bog om sine oplevelser, “My Disillusionment in Russia”, i 1923. Hun flyttede frem og tilbage mellem forskellige lande – England, Canada og Frankrig – og skrev en selvbiografi, “Living My Life”. Derefter flyttede hun til Spanien for at deltage i borgerkrigen. Hun døde i Toronto i 1940.

billedekilde https://en.wikipedia.org/wiki/Emma_Goldman#/media/File:Emma_Goldman_seated.jpg

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

KH Pedersen, Paul Smith og Gustav Bunzel

KH Pedersen, Paul Smith og Gustav Bunzel

Karl Henning Petersen, Paul Smith og Gustav Bunzel udgør expert panelet i “Dansk Mixed Media Festival 1978″´s debat om anarkismen under “Fængsel”´s udstillingen i Aarhus Kunstbygning fra 22. april til 7. maj 1978.

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Olga Ilyinichna Taratuta

Taratuta Olga.jpg

21.01.1876 – 08.02.1938 (Rusland)

Kendt som den russiske anarkistbevægelses “bedstemor” og en af grundlæggerne af det Anarkistiske Sorte Kors.

Emma Goldman skrev om hende i sine erindringer “Living My Life”:

“Kharkov-kammeraterne, med OlgaTaratutas heroiske person i spidsen, havde alle tjent revolutionen, kæmpet på dens fronter og havde overlevet at blive afstraffet af de hvide og at blive forfulgt og fængslet af bolsjevikkerne. Intet havde kuet deres revolutionære glød og anarkistiske overbevisninger. “

Hun blev for første gang anholdt som “politisk mistænkelig” i 1895.

I 1903 i Schweiz blev hun anarko-kommunist.

I 1904 vendte hun tilbage til Odessa og sluttede sig til gruppen “uden kompromis”, der bestod af anarkister og tilhængere af den polske libertærsocialist Jan Wacław Machajski (1866 -1926).Hun blev anholdt i april og frigivet om efteråret i mangel på beviser. Hun sluttede sig til Odessas anarko-kommunistiske arbejdergruppe, der spredte propaganda og organiserede arbejdercirkler.

I december 1906 gik hun ind i den anarko-kommunistiske Moskva-organisation Buntar (“Rebel”) og agiterede på arbejdspladserne.

I 1919 flyttede hun til Moskva. I juni 1920 var hun aktiv i organisationen af Golos Truda (Arbejdets stemme).
I slutningen af september 1920 vendte hun tilbage til Ukraine i kølvandet af den nye samarbejdsaftale mellem den sovjetiske regering og Makhnovisterne, men blev arresteret af sovjetmyndighederne allerede i november, hvorpå hun sad fængslet indtil marts 1922. Fra 1924 deltog hun løbende i støtteaktiviteter for forfulgte, fængslede eller syge anarkister og blev fængslet i flere omgange. Til sidst blev hun arresteret igen den 27. november 1937, anklaget for anarkistisk og kontra-sovjetisk virksomhed. Den 8. februar 1938 blev Olga dømt til døden af Sovjetunionens højesteret. Hun blev henrettet samme dag.

(Kilder: Paul Avrich: “The Russian Anarchists”, Emma Goldman: “Living My Life”.)

billedkilde https://en.wikipedia.org/wiki/Olga_Taratuta#/media/File:Taratuta_Olga.jpg

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Johannes Jacobus Ipsen o Jean Jacques Ipsen (Vida y obra)

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Jean Jacques Ipsen(Johannes Jacobus Ipsen): Bogen om Socialdemokratiet (1929)


 

“De organiserede Arbejdere har haft Del i det fælles Fremskridt, men ellers er de bagud, og allermindst er de Frisindet iblandt os; deres Øjne dummes i evig Klassekamp, deres eneste Begejstring er den der vækkes ved Synet af Socialdemokrater i Statens Tjenesteuniform, og deres største Gevinst er at Lønnen holder Skridt med den laveste Levefod i Landet, hvad den vilde gøre og har gjort ogsaa uden Socialdemokratiet. Her er vi ved den store Partiløgn at Fagforeningerne har bragt Lønnen op. Skal vi igen minde om det Ord af Karl Marx, som nu forties, at naar Fagforeningerne giver sig ind under et politisk Parti, er det ude med deres Magt; hvad det visselig forlængst er. Og skal vi gentage at Lønnen ikke bestemmes af Arbejderne, ikke af Arbejdsgiverne, ikke en Gang af de to i Forening, men at den bestemmes af Systemet, af Tilbud og Efterspørgsel paa Kapital og Arbejdere, af Konkurrencen, Raamaterialerne, Tolden, Rentefoden, Levefoden, Høstens Udfald, Krig og Fred – men aldrig, aldrig af Arbejderne. Tænk blot paa en enkelt Ting i alt dette, paa de Røverbander der har Magten over Raastofferne, over Kul, Petroleum, Guld, Sølv, Jern, Kobber, Nikkel, Bomuld osv., og det maa kunne forstaas, i alt Fald af nogen, at Lønarbejderne, som skal arbejde med Raastofferne, bestemmer ikke Lønnen. Og for Resten er der ingen Maalestok for hvad Lønarbejde er værd; alene det var Grund nok til at Arbejderne burde have holdt fast ved Socialismens Fordring om Lønsystemets Afskaffelse; men i stedet for slaver de videre i et System som er dette, at naar et Menneske vil have mere end Udbyttet af sit eget Arbejde, saa maa han tage fra andre, hvilket er Kapitalisme; og naar han ikke en Gang kan faa Udbyttet fra sig eget Arbejde, ja maaske slet ikke kan faa Arbejde, saa maa han hjælpes af andre, hvilket er Staten. Saa længe det er saadan, er Socialismen inde i det meningsløse; men fra Kapitalismens Side er der god Mening i det, for saa længe man slaas om Lønnen, slaas man ikke om Systemet, Produktionen ved Lønarbejde. Efter at Arbejderne i et Par Slægtled har været under socialdemokratisk Førerskab, staar de stadig i Kapitalens og Statens Tjeneste; de lever i Slaveriets sidste historiske Periode. Men i Jubilæumsskriftet hedder det om denne Pariakaste: “Nu, 50 Aar efter, ser ingen skarpere end Arbejderne, ingen taler klogere eller handler kraftigere. Herom vidner bl. a. Generallockouten i 1920.” Men Generallockouten vandt Arbejdsgiverne, for den skaffede dem det faglige Forlig som de siden har levet højt paa; og Generalstrejken blev afblæst da den ikke var naaet længere end til Beslutningen; saa hvordan der kan jubileres over dette vilde være ubegribeligt, dersom der i det hele taget var Grænser for hvad Førerne kan bilde Arbejderne ind.”

Tekstkilde http://www.kanonudvalget.dk/a-aa/i.html
Billedkilde https://leksikon.org/art.php?n=1229

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized